Go Back
+ servings

Luksus toast med hvidløgssmør

Antal 2 stk.

Ingredienser

  • 4 skiver god franskbrød fx et ciabattabrød
  • 2-3 skiver cheddar fx. hvid mild cheddar
  • 2-3 skiver tynd skinke fx. italiensk prosciutto cotto
  • Hvidløgssmør

Hvidløgssmør

  • 250 g blødt smør
  • 1,5 fed presset hvidløg
  • 1 tsk. flagesalt

Sådan gør du

  • Hvidløgssmør: (laves i god tid)
    Tag smørret ud af køleskabet og lad det blive blødt ved stuetemperatur. Bland presset hvidløg og flagesalt i smørret og rør det godt sammen.
    Læg smørret på et stykke bagepapir og rul det sammen til en pølse. Snor enderne og kom smørret i fryseren.
    Lad hvidløgssmørret ligge i fryseren i en times tid eller kom det i køleskabet i længere tid. Hvidløgssmørret kan sagtens laves dagen i forvejen og spises over et par dage. Der bliver en stor portion, så der er en god rest tilbage.
    Toast:
    Skær brødet så du har fire skiver.
    Smør hvidløgssmør på to af stykkerne. Læg ost og skinke på hvert stykke brød.
    Luk brødene sammen, så du får to toast.
    Varm en toaster op og kom lidt mere smør på ydersiden af brødene inden de kommes i maskinen. Grill dem til de er gyldne og lækre.