Go Back
+ servings

Banoffee pie i glas

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 5-6 digestive kiks
  • 250 ml piskefløde
  • 4 små bananer
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 dåse dulche de leche (karamelliseret mælk) eller hjemmelavet

Sådan gør du

  • Kom kiksene ned i en lille frysepose og bank let på posen så kiksene knækker. Det skal blive til små stykker med et par større imellem.
    Pisk fløden til flødeskum - helst en let og luftig flødeskum.
    Hak chokoladen så den er klar.
    Skræl bananerne og skær dem ud i skiver.
    Åben karamellen (hvis det er købe-udgaven) og stil den klar.
    Find fire glas frem.
    Vælg selv hvordan du vil blande desserten eller gør det på følgende måde:
    Karamel i bunden af glassene - banan i skiver - et lag flødeskum - kiks - karamel - banan i skiver - lidt flødeskum som topping sammen med mørk chokolade.