Go Back
+ servings

Bananpandekager med chokolade

Antal 22 stk.

Ingredienser

  • 155 g banan - gerne overmoden (to små bananer)
  • 2 store æg
  • 80 g havregryn
  • 60 g hvedemel
  • 0,5-1 tsk. vaniljepulver (ren vanilje uden sukker)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1,5 dl mælk
  • En smule fedtstof
  • 100 g sukkerfri pålægschokolade eller mørk chokolade

Sådan gør du

  • Skræl bananerne og kom alle ingredienserne (borset fra smør og chokolade) ned i en blender.
    Blend det hele godt sammen.
    Tænd for komfuret og kom lidt smør ud på panden i hver af de små "rum". 
    Brug en sovseske til at øse dejen op med. Kom en smule dej ud i hver af de små rum og læg et lille stykke pålægschokolade ovenpå dejen. Kom en smule dej mere på så pandekagen "lukkes".
    Vend pandekagerne med to spiseskeer til de er brunet på begge sider. Vend først pandekagerne når den ene side er brunet - vend dem forsigtigt og hurtigt. Så får de en fin rund form.
    Pandekagerne kan spises både varme og kolde.