Go Back
+ servings

Salat med nektariner, feta og karamelliserede hasselnødder

Antal 6 personer

Ingredienser

  • 125 g baby salatmix
  • 3-4 nektariner
  • 125 g blåbær
  • Græsk feta
  • 100 g hasselnødder
  • 75 g sukker

Sådan gør du

  • Drys sukkeret ud på en stor pande og tænd for middelhøj varme på komfuret. Det er vigtigt, at sukkeret er godt spredt ud på hele panden, så det smelter i samme tempo.
    Gå ikke fra panden eller rør i sukkeret. Sukkeret skal have lov at smelte i rolig tempo, og uden at blive for mørkt. Jeg plejer at, løfte panden lidt, hvis jeg kan se, at noget af karamellen er ved at blive for mørk. Når alt sukkeret er smeltet og lysebrunt som karamel, kommes hasselnødderne på panden. Sluk for komfuret og bland nødderne rundt i karamellen. Det skal gå lidt hurtigt, så karamellen kan nå at sætte sig på hasselnødderne, inden den størkner.
    Hæld de karamelliserede hasselnødder ud på et stykke bagepapir og adskil dem fra hinanden, så de ikke klistrer sammen.
    Skyl salaten og tør den i et viskestykke eller med køkkenrulle.
    Skær nektarinerne ud i tynde både og bland dem i salaten. Skyl blåbærrene og bland også dem i salaten
    Smuldr fetaen i små stykker hen over salaten og bland de karamelliserede hasselnødder rundt i salaten.
    Tilsæt eventuelt en god dressing til eller spis salaten som den er.