Go Back
+ servings

Softice med karamelsauce

Antal 4 glas

Ingredienser

Softice

  • 1 liter vaniljeis (frossen og ikke blød)
  • 1 dl piskefløde

Karamelsauce

  • 200 g sukker
  • 80 ml koldt vand
  • 1 tsk. citronsaft
  • 2 dl piskefløde
  • 1 spsk. smør

Sådan gør du

  • Karamelsauce
    Kom sukker, vand og citron ned i en lille gryde og sæt det til at koge ved middel varme.
    Lad det stå og boble og karamellen vil begynde at blive brun. Karamellen skal have en brun farve (mørkere end lysebrun) og begynde at dufte. Det må ikke blive alt for mørkt eller brænde på.
    Tag gryden af varmen og tilsæt piskefløden - pas på det bobler meget. Rør karamellen rigtig godt sammen med en træske og tilsæt til sidst smørret.
    Lad karamellen køle af og sæt den på køl i en beholder med låg, hvis ikke den skal spises med det samme.
    *Læs om opbevaring og tykkelse af karamellen oppe i teksten.
    Softice
    Skær isen ud i store tern og kom den i en skål. Hæld halvdelen af piskefløden ud over isen og pisk det forsigtigt sammen med en elpisker. Hæld resten af fløden over og pisk igen. Isen skal kun piskes kort til den har en cremet konsistens.
    Anret isen med det samme i små skåle eller glas. Kom karamelsaucen ud over isen inden den nydes.