Go Back
+ servings

Svensk pølseret med grøntsager

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 700 g skrællede kartofler fx. små kartofler
  • 300 g skrællede pastinakker
  • 225 g skrællede gulerødder
  • Smør til at stege i
  • 1 løg
  • 750 g pølser
  • 250 ml piskefløde
  • 140 g tomatpuré
  • 2 dl sødmælk
  • 2 tsk. mild paprika
  • Salt og peber

Tilbehør

  • Purløg

Sådan gør du

  • Skræl grøntsagerne og skær dem ud. Jeg har brugt små kartofler, som jeg har skåret over i halve. Pastinakkerne er skåret ud i mindre tern og gulerødderne i skiver og derefter i halve.
    Kom kartoflerne ned i en gryde med vand og sæt dem til at koge. Efter 2-3 minutter tilsættes pastinakkerne og gulerødderne. De skal ikke koge helt så længe som kartoflerne. Kog grøntsagerne i 10-12 minutter til de er møre.
    Imens grøntsagerne koger tilberedes resten af retten.
    Hak løget og skær pølserne ud i mindre stykker.
    Kom smør ud på en stor sauterpande eller i en gryde og varm den op. Svits løg og pølserne i et par minutter.
    Hæld fløden ud på panden og derefter tomatpuré. Rør det ud i retten så sovsen tykner. Hæld bag efter mælken ud i retten til sovsen har en passende tykkelse.
    Smag sovsen til med paprika, salt og peber.
    Hæld vandet fra grøntsagerne og vend dem sammen med pølserne og sovsen.
    Server retten sammen med purløg.