Go Back
+ servings

Chokolade åkander

Antal 26 stk.

Ingredienser

  • 1 pose pariserlinser (75 gram)
  • 100 g mørk chokolade, chokoladeknapper eller mørk overtrækschokolade

Andet

  • 4 liters frysepose

Sådan gør du

  • Kom et stykke bagepapir ud på køkkenbordet og hæld pariserlinserne ud på en tallerken så de ligger klar.
    Klip det øverste af fryseposen så der er cirka 2/3 af posen tilbage. Kom fryseposen ned i et drikkeglas så åbningen vender op. Buk kanten af posen ned over glasset.
    Kom chokoladen ned i en glasbeholder eller skål og smelt chokoladen i en mikroovn. Hvis du ikke har en mikroovn, kan du smelte det i et vandbad.
    Rør rundt i chokoladen og lad den stå i 1 minuts tid så den ikke er for varm.
    Hæld chokoladen ned i fryseposen.
    Løft posen op med den ene hånd og klip et lillebitte hul i den ene spids.
    Sænk langsomt posen og lav 3-4 små cirkler af gangen på bagepapiret. Chokolade cirklerne skal være lidt større end en pariserlinse. Læg en pariserlinse på hvert stykke chokolade ganske forsigtigt. Jeg trykkede ikke - men chokoladen kom til at flyde lidt ud så det kom til at passe med størrelsen.
    Lad alle chokolade åkanderne størkne helt inden de løftes fra bagepapiret. De slap nemt og der hang ikke noget chokolade ved.
    Kom åkanderne i en beholder med låg til de skal spises. Jeg har opbevaret dem i køleskabet, så de er kolde.