Go Back
+ servings

Pastaret med mørbrad og chorizo

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 500-600 g svinemørbrad
  • 200 g chorizo
  • Smør til at stege i
  • 0,5 fed hvidløg
  • 250 ml piskefløde
  • Salt og peber
  • 2 dl frosne edamamebønner
  • 0,5 tsk. timian

Tilbehør

  • Rucola
  • 50 g pinjekerner + fint salt
  • 250 g frisk pasta

Sådan gør du

  • Tag edamamebønnerne ud ag fryseren og lad dem tø op i en skål eller i en sigte.
    Rist pinjekerne på en pande uden fedtstof sammen med lidt fint salt. Stil pinjekernerne til side i en skål til de skal bruges.
    Rens mørbraden for sener og hinderne. Jeg plejer at bruge en skarp kniv og en god køkkensaks til det.
    Skær mørbraden ud i små bøffer som ikke er for tykke.
    Skær chorizoen over på midten og træk skindet af pølsen. Skær corizoen ud i mindre stykker og derefter i halve stykker.
    Kom smør ud på en sauterpande og varm panden op. Kom presset hvidløg ud på panden og svits det hurtigt. Tilsæt derefter mørbradstykkerne og vend dem på panden i et par minutter.
    Kom også chorizoen ud på panden og vend dem rundt så de bliver stegt lidt.
    Hæld fløden ud over retten og lad den simre i cirka 15 minutter til mørbraden er mør.
    Imens koges pastaen i en stor gryde. Lad pastaen dryppe af i en sigte når den er kogt.
    Tilsæt edamamebønnerne i retten og smag den til med timian, salt og peber.

    Anret retten med den kogte pasta, mørbradgryden, rucola og de ristede pinjekerner.


Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk