Go Back
+ servings

Fyldte peberfrugter med tomat-ris

Antal 6 stk.

Ingredienser

Tomat-ris

  • Olie
  • 100-110 g risottoris
  • 400 ml vand
  • 100 ml Passata (purerede italienske tomater på flaske)
  • Salt og peber

Peberfrugterne

  • 3 røde peberfrugter
  • Revet mozzarella
  • Persille

Sådan gør du

  • Kom lidt olie ud på en pande med høj kant fx. en sauterpande.
    Tænd for komfuret og svits hurtigt risene på panden. De skal ikke tage farve men blot vendes et par minutter. Tilsæt vand og vend risene imens de koger i cirka 5 minutter.
    Tilsæt passata og lad risene koge videre. Vend dem hyppigt og gå ikke fra panden imens de koger. Efter 15 minutters tid er risene ved at være kogt færdig. Smag på dem og tilsæt salt og peber.
    Stil risene til side imens peberfrugterne gøres klar.
    Tænd ovnen og skyl og peberfrugterne. Skær stilken fra og skær dem over på midten på den lange led, så der bliver seks halve peberfrugter.
    Læg peberfrugterne i et fad og fyld dem med tomat-risene. Drys med revet mozzarella og bag peberfrugterne i ovnen i cirka 10 minutter ved 200 grader til osten er smeltet. Drys persille hen over peberfrugterne inden servering.