Go Back
+ servings

Hjemmelavet nutella

Antal 2 glas

Ingredienser

  • 100 g hasselnødder
  • 200 g mørk eller mælkechokolade
  • 2,5 dl piskefløde
  • 100 g smør
  • 0,5 tsk. flagesalt

Sådan gør du

  • Kom hasselnødderne ned i et fad og sæt dem i ovnen, hvor de skal ristes i 5-7 minutter ved 200° varmluft. Lad hasselnødderne køle lidt af og tag herefter skrællen af dem. Skrællen skal sidde så løst, at den nemt kan “nuldres” af. Hvis nogle af dem driller, skal de have 1 minuts tid længere i ovnen, men de må ikke blive meget mørke.
    Kom de afskallede hasselnødder ned i en minihakker eller brug en stavblender til at hakke dem med. Nødderne skal hakkes til de minder om groft mel. Pas på ikke at hakke dem for længe, for det smager rigtig godt og giver knas i nutellaen, når nødderne kan smages.
    Hak chokoladen ud i små tern og kom fløden ned i en lille gryde. Varm fløden op til den koger. Den skal ryge – men må ikke boble eller på nogen måde brænde på. Tag gryden af varmen og rør den hakkede chokolade og smørret ud i fløden. Rør indtil chokoladen og smørret er opløst i fløden og det har fået en cremet konsistens.
    Tilsæt de hakkede nødder og rør nutellaen godt rundt. Kom saltet i og rør igen.
    Hæld nutellaen op i et stort glas eller to mindre med tætsiddende låg og sæt dem på køl.