Go Back
+ servings

Bagels

Antal 13 stk.

Ingredienser

  • 5 dl vand
  • 25 g gær
  • 25 g sirup
  • 1 tsk. sukker
  • 850 g hvedemel + ekstra
  • 1,5 tsk. havsalt

Pynt

  • Græskarkerner
  • Sesam
  • Havsalt

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet.
    Tilsæt sirup og sukker og derefter melet lidt af gangen. Jeg har brugt en køkkenmaskine til at røre dejen sammen med. Når alt melet er tilsat kommes saltet i og der røres igen. Dejen skal røres sammen til den er helt blød og ensartet og slipper dejkrogen.
    Kom husholdningsfilm over skålen og lad dejen hæve i 60 minutter.
    Kom mel ud på køkkenbordet og vej 13 stykker dej af - hver stykke skal veje cirka 104 gram. Form dej-stykkerne til boller og læg dem med afstand imellem på bordet med mel under. Kom husholdningsfilm over bollerne og lad dem efterhæve i 45 minutter på bordet.
    Tag en bolle af gangen og lav et hul i midten af den med tommelfingrene. Drej dejen rundt og form den til en bagel. Hullet i hver bagel skal være cirka 4.5-5 cm. Sådan fortsætter du til alle 13 bagels er formet.
    Tag en stor gryde og kom vand i den. Den skal fyldes cirka ⅔ op med vand. Sæt vandet til at koge og kom en bagel ned i det kogende vand med en hulske eller en anden ske som kan tåle høje temperaturer. Jeg kom tre bagels i vandet af gangen. De skal koge 30 sekunder på hver side. Det vil sige 30 sekunder på den ene side - vend dem - og 30 sekunder på den anden side.
    Læg dem over på to plader med bagepapir.
    Jeg har lavet plain bagels (uden pynt på), bagels med græskarkerner og bagels med sesamfrø og havsalt. Dem med sesam er drysset både med sesamfrø og derefter lidt havsalt.
    Ovnen skal være forvarmet til 220 grader (ikke varmluft). Kom en plade ind af gangen i ovnen. Bagetid cirka 20 minutter. Bagetiden afhænger af ovnen.
    Bagels'ene skal være gylde og flotte i farven.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk