Go Back
+ servings

Mini pandekager på pind

Antal 36 stk.

Ingredienser

  • 1 æg
  • 50 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 dl kærnemælk
  • Vaniljekorn fra en vaniljestang
  • 1 spsk. sukker
  • Smør til stegning
  • 36 bolsjepinde

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål  ved hjælp af et piskeris.
    Kom smør på en pande og brug en måleske (teske med 5 ml) til at lave små runde klatter (cirkler) af dejen på panden. Jeg lavede ikke mere end 3-4 pandekager af gangen, så jeg kunne holde styr på dem. De bliver hurtigt færdige, og skal vendes efter et minuts tid, så de ikke brænder på.
    Når den nederste side af pandekagen er næsten færdigstegt, lægges en pind i midten af pandekagen. Kom eventuelt lidt mere dej oven på pinden, hvis ikke den dækkes. Vend forsigtigt pandekagen om på den anden side og lad den stege færdig.
    Pindene som bruges, skal være pinde som kan tåle varmen for eksempel bolsjepinde. Hullet til pindene kan også laves under stegningen, og så kan du sætte pinde i efterfølgende. Det måtte jeg gøre med et par stykker, fordi pindene faldt ud.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk