Go Back
+ servings

Burgerboller med italiensk hvedemel

Antal 14 stk.

Ingredienser

  • 2,5 dl lunken vand
  • 50 g gær
  • 0,5 dl olivenolie
  • 2 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. havsalt
  • 1 æg
  • 9 dl Tipo 00 hvedemel (italiensk hvedemel) + lidt ekstra til når bollerne skal formes

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt olivenolie, sukker og salt. Rør ingredienserne sammen og kom ægget i. Hæld melet i lidt af gangen imens dejen røres i en køkkenmaskine. Dejen skal æltes godt sammen og helst til den slipper dejkrogen.
    Sæt dejen til at hæve med et viskestykke over skålen i 30 minutter. Efter hævning drysses en lille smule mel ud over dejen og der kommes lidt mel på hænderne. Del dejen i 14 stykker og form dem til boller. Sæt bollerne på to plader med bagepapir og tryk bollerne flade – som burgerboller. Lad burgerbollerne efterhæve i 10 minutter med viskestykker over pladerne.
    Herefter bages burgerbollerne i en forvarmet ovn.
    Bagetid: 12-14 minutter ved 200° varmluft.
    Hvis bollerne skal gemmes til en anden dag, kommes de i fryseposer med clips på, så snart de er afkølet. Tag bollerne ud af fryseren et par timer inden de skal bruges på dagen og lun dem i ovnen i et par minutter. Så er de næsten som nybagte.
    Bollerne kan med fordel underbages en smule, hvis de skal i fryseren. Så skal de kun bages cirka 10 minutter og igen i et par minutter efter optøning.