Kylling med mandler
Antal 5 personer
- 5 kyllingefileter
- 2 æg
- Salt og peber
- 200 g hele mandler
- Smør til stegning
Skær kyllingefileterne ud i mindre stykker. Pisk æggene sammen i en dyb tallerken med en gaffel. Tilsæt salt og peber i de sammenpiskede æg. Hæld mandlerne ned i et plastikkop eller beholder og blend dem med en stavblender, så de bliver helt finthakkede. Hæld mandlerne over i en dyb tallerken og vend først kyllingestykkerne i æg og derefter i de hakkede mandler.Steg de panerede kyllingestykker på begge sider på en stor pande med smør. De skal ikke steges helt færdigt, men kun have et par minutter. Herefter skal de i ovnen.
Bagetid: 8-10 minutter ved 200 grader.