Go Back
+ servings

Kanelsnegle med citron-glasur

Antal 30 stk.

Ingredienser

  • 2,5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 tsk. kanel (reklame-link)
  • 1 dl sukker
  • 1 knivspids fint salt
  • 150 g smør
  • 700 g hvedemel

Fyld:

  • 250 g blødt smør
  • 300 g farin
  • 3 tsk. kanel

Citron-glasur:

  • 300 g flormelis
  • 1 citron - (saften fra en citron)
  • Vand

Sådan gør du

  • Lun mælken og rør gæren ud heri. Tilsæt æg, vaniljesukker, kanel, sukker og salt og rør det godt ud i mælken. Smelt smørret og hæld det ned i skålen til de øvrige ingredienser. Tilsæt melet lidt af gangen imens dejen røres grundigt sammen. Jeg har brugt en køkkenmaskine til at røre dejen sammen. Hvis du bruger hænderne til at ælte med, skal du ælte til dejen er helt ensartet og blød.
    Sæt dejen til at hæve med et viskestykke over i 1 time.
    Rul dejen ud med en kagerulle. Dejen skal måle lidt mere end en bradepande. Bland den bløde smør (det skal være helt blødt) sammen med farin og kanel og rør det sammen til en ensartet masse. Smør det ud på dejen og rul den sammen på den lange led ligesom en roulade.
    Skær 30 stykker ud af dejen og læg dem på to bradepander med bagepapir. Tryk kanelsnegle let flade så de får en pæn facon.
    Sæt kanelsneglene til at efterhæve i 30 minutter inden de bages i ovnen.
    Bagetid: 15-16 minutter ved 200 grader varmluft. Bagetiden afhænger af ovnen.
    Sæt de bagte snegle på en rist så de kan køle af.
    Kom flormelis ned i en skål og skær citronen over på midten. Press saften fra citronen ned i skålen og rør glasuren sammen. Tilsæt en smule vand hvis der er behov for det og rør igen. Kom glasur på de afkølede kanelsnegle.