Go Back
+ servings

Pizzasnegle med pesto og serranoskinke

Antal 30 stk.

Ingredienser

  • 3 dl koldt vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. havsalt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 500 g Tipo 0 hvedemel (italiensk hvedemel) + lidt ekstra til når dejen skal rulles ud

Fyld:

  • 10 spsk. grøn pesto med basilikum (170 gram)
  • 120 g serranoskinke
  • 250 g revet mozzarella

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker, salt og olivenolie. Tilsæt melet lidt af gangen og rør det hele godt sammen. Jeg har brugt en køkkenmaskine til at ælte dejen. Den skal æltes, til den er helt glat og ensartet. Sæt dejen til at hæve i 45 minutter med et viskestykke over skålen.
    Del dejen i to dele og drys lidt mel ud på bordet og på kagerullen. Rul begge klumper dej ud til to store pizzaer (de må gerne være lide aflange).
    Smør pestoen ud på begge pizzaer med en ske. Læg stykkerne af serranoskinken på pizzaerne og drys osten ud over. Rul pizzaerne stramt sammen på den lange led som en roulade. Skær “pizza-rouladerne” ud til 30-32 pizzasnegle og læg dem på to plader med bagepapir.
    Hvis der er “ender” af dej på pizzasneglene, er det en god idé, at bukke dem ind under bunden, så de ikke går op under bagningen.
    Bagetid: 15-16 minutter ved 200 grader varmluft. Bagetiden afhænger af ovnen.