Go Back
+ servings

Hasselback æbler med vaniljeis

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 5 æbler
  • 75 g smør
  • 3 tsk. sukker
  • 3 tsk. kanel
  • Eventuelt hakkede mandler

Tilbehør:

  • Vaniljeis

Sådan gør du

  • Skræl æblerne og skær dem over i halve. Tag kernehusene ud ved hjælp af en melon-ske eller en kniv. Jeg har brugt en melon-ske, da den nemt kunne fjerne kernehuset uden at skære for meget i æblerne. Fjern stilken på æblerne med kniv og vend alle æblerne om – så den runde side vender opad. Skær helt tynde og dybe riller ned i æblerne (uden at skære helt igennem) ligesom man gør det med hasselbagte kartofler. Læg æblerne i et ovnfast fad og gør kanel-marinanden klar.
    Smelt smørret og rør det sammen med sukker og kanel. Kom kanel-marinanden over æblerne med en madpensel. Bag æblerne i en forvarmet ovn i midten af ovnen.
    Bagetid: cirka 20 minutter ved 200 grader – bagetiden afhænger af ovnen.
    Æblerne skal være let bløde i det, men uden at de får for lang bagetid og bliver som mos.
    Pynt eventuelt med hakkede mandler og server de varme hasselback æbler med vaniljeis.