Yorkshire Puddings
Antal 12 stk.
- 4 æg
- 200 ml mælk
- 200 g hvedemel
- 0,5 tsk. groft salt
- 0,5 dl olivenolie til formen
Pisk æggene sammen i en skål med et piskeris. Tilsæt mælk og sigtet hvedemel – og pisk det hele godt sammen, så der ingen klumper er. Tilsæt en smule groft salt og så er dejen færdig.Tænd ovnen på 190 grader og fordel olien i en 12 styks aluminium muffinform og sæt den i ovnen i 15 minutter. Olien skal ikke smøres ud i formen – blot hældes ned i bunden. Tag formen med olien i ud af ovnen når de 15 minutter er gået og hæld dejen ned i den varme form. Undgå at der kommer dej andre steder end ned i selve formene ved at holde en ske hen foran skålen, når der ikke hældes, så der ikke kommer dej ud på resten af formen.Sæt formen ind i den varme ovn igen og undgå at åbne ovnen under bagning.Bagetid: 18-20 minutter (afhængig af ovnen) ved 190 grader.