Go Back
+ servings

Rugbrødsboller med chokolade

Antal 24 stk.

Ingredienser

Kerner:

  • 75 g knækkede hvedekerner
  • 75 g hørfrø
  • 75 g rugflager
  • 75 g sesamfrø
  • 6 dl vand

Til dejen:

  • 1 hvidtøl – 33 cl
  • 25 g gær
  • 2-3 spsk. honning
  • 2,5 tsk. groft salt
  • 175 g rugmel
  • 275 g hvedemel
  • 200 g mørk chokolade
  • 4 spsk. kakao (usødet)
  • 40 g hakkede mandler

Sådan gør du

  • Kom vand og frø og kerner ned i en lille gryde og tænd for højeste varme på komfuret. Rør i gryden imens frøene og kernerne får lov at koge i 4-5 minutter.
    Det kommer til at ligne en tyk grød. Tag gryden af komfuret og lad de kogte frø og kerner køle af i køleskabet eller udenfor.
    Åben hvidtøllen og kom den ned i en skål og rør den sammen med gæren. Tilsæt honningen og derefter saltet og rør det sammen.
    Hæld de afkølede frø og kerner i. De må gerne stadig være varme, men ikke kogende når de tilsættes. Kom melet i lidt af gangen imens der røres. Jeg har brugt en køkkenmaskine til at røre dejen sammen med. Man kan også bruge en elpisker med dejkroge på eller røre dejen ved håndkraft – bare det gøres grundigt.
    Hak chokoladen groft og kom den ned i dejen sammen med kakao. Rør dejen godt sammen så der ikke er nogen melrester i skålen. Sæt dejen til at hæve med et viskestykke over skålen i 30 minutter.
    Kom bagepapir på to plader. Tag dejen op ved hjælp af to spiseskeer og lav cirka 24 rugbrødsboller. Drys hakkede mandler hen over bollerne inden de kommes i ovnen.
    Bagetid: 22 minutter ved 200 grader varmluft (bagetiden afhænger af ovnen).
    Bollerne skal have en sprød bund men stadig være bløde på toppen og i midten.
    Lad rugbrødsbollerne køle af på en rist inden de spises.