Chokoladekage i bradepande
Antal 1 kage i bradepande
- 500 g smør (smeltet)
- 5 æg
- 600 g sukker
- 400 g hvedemel
- 8 spsk. usødet kakao
- 5 tsk. vaniljesukker
- 0,5 tsk. groft salt
- 7 tsk. bagepulver
- 3 dl kogende vand
Glasur:
- 500 g flormelis
- Koldt vand
- 45 g tivoli-krymmel
Smelt smørret og kom det ned i en stor skål.Tilsæt æg og sukker og rør det sammen i skålen. Kom hvedemel, kakao, vaniljesukker, salt og bagepulver i skålen og rør igen. Når kagedejen er rørt godt sammen uden nogen klumper, hældes det kogende vand langsomt i dejen imens der røres.Kom bagepapir på en bradepande (mål 38,5 x 36 cm.)Bagepapiret skal dække hele bunden og siderne af bradepanden. Hæld dejen ned i bradepanden og bag kagen i midten af ovnen.Bagetid: 38-40 minutter ved 175°.Tjek om kagen er færdig ved at stikke ned i den med en skarp kniv eller en kødnål.Kagen skal være svampet og lækker – men ikke flydende.Når kagen er færdig og helt kølet af laves glasuren af flormelis og koldt vand.Hæld glasuren ud over kagen og smør det helt ud til kanterne. Drys med krymmel over hele kagen og lad derefter glasuren tørre inden kagen skal spises.