Go Back
+ servings

Hjemmelavede guldkarameller

Antal 40 stk.

Ingredienser

  • 55 g smør
  • 1 dl piskefløde
  • 155 g sukker
  • 6 spsk. vaniljesirup
  • 6 spsk. ahornsirup
  • 200 g mørk chokolade – til overtræk

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en lille gryde og tilsæt de øvrige ingredienser. Jeg har brugt en måleske til at måle sirupppen med, da der godt kan være stor forskel på spiseskeer. Rør det hele godt sammen og lad karamellen koge i 25-30 minutter imens der røres i den en gang imellem. Man behøver ikke at røre i den hele tiden, men forlad ikke køkkenet så længe karamellen står og koger.
    Når karamellen når en temperatur på 130 grader, tages den af komfuret. Jeg har brugt et sukkertermometer til at måle temperaturen med. Hæld karamellen ned i en silikoneform og sæt formen i køleskabet i 1 time og 15 minutter. Formen er ret varm så den kan være en god idé at ligge et håndklæde eller lignende under formen.
    Karamellen skal være næsten afkølet, inden den formes men uden at være for fast i det. Form 40 runde kugler ud af karamellen. Hvis karamellen flyder ud, har den ikke afkølet længe nok. Når kuglerne er formet smeltes chokolden i et vandbad. Tag en karamel af gangen ned i chokoladen og fordel chokoladen rundt på karamellen ved hjælp af en lille ske. Sæt karamellerne til at tørre på et stykke bagepapir.
    Guldkaramellerne er færdige, når chokoladen er helt tør.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk