Go Back
+ servings

Pæresalat med feta og karamelliserede valnødder

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 75 g valnødder uden skal
  • 55 g sukker
  • 100 g krølsalat
  • 125 g blåbær
  • 3-4 pærer
  • Græsk feta

Sådan gør du

  • Drys sukkeret ud på en stor pande og tænd for middelhøj varme på komfuret. Det er vigtigt, at sukkeret er godt spredt ud på hele panden, så det smelter i samme tempo.
    Gå ikke fra panden eller rør i sukkeret. Sukkeret skal have lov at smelte i rolig tempo, og uden at blive for mørkt. Jeg plejer at, løfte panden lidt, hvis jeg kan se, at noget af karamellen er ved at blive for mørk. Når alt sukkeret er smeltet og lysebrunt som karamel, kommes valnødderne på panden. Sluk for komfuret og bland valnødderne rundt i karamellen. Det skal gå lidt hurtigt, så karamellen kan nå at sætte sig på valnødderne, inden den størkner.
    Hæld de karamelliserede valnødder ud på et stykke bagepapir og adskil dem fra hinanden, så de ikke klistrer sammen.
    Skyl salaten og tør den i et viskestykke eller med køkkenrulle. Knæk salatbladene ud i små stykker og tilsæt blåbær og pærer skåret ud i både. Smuldr fetaen i små stykker hen over salaten og bland de karamelliserede valnødder rundt i salaten.
    Spis salaten som tilbehør til maden eventuelt med en god dressing til.