Print opskrift

Pizzasnegle med cheddar og frisk timian

Antal 40 stk.

Ingredienser

Dejen:

  • 3 dl koldt vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. havsalt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 100 g rugmel
  • 400 g hvedemel

Tomatsovs:

  • 250 g tomatpuré
  • 0,5 tsk. havsalt
  • 2 tsk. oregano
  • 1 tsk. timian
  • 0,5 lille fed hvidløg

Fyld:

  • 280 g revet cheddar
  • Frisk timian

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker, salt og olivenolie. Tilsæt melet lidt af gangen og rør det hele godt sammen. Jeg har brugt en køkkenmaskine til at ælte dejen. Den skal æltes, til den er helt glat og ensartet. Sæt dejen til at hæve i 45 minutter med et viskestykke over skålen.
    Del dejen i to dele og drys lidt mel ud på bordet og på kagerullen. Rul begge klumper dej ud til to store tynde stykker.
    Kom tomatsovsen på og fordel cheddarosten ud over. Til sidst kommes der en masse frisk timian på, og bundene rulles stramt sammen som en roulade på den lange led.
    Skær “pizza-rouladen” ud i stykker som læg stykkerne på to plader med bagepapir.
    Tryk pizzasnegle let flade med hånden og sæt dem i en forvarmet ovn.
    Bagetid: 18-20 minutter ved 200 grader varmluft. Bagetiden afhænger af ovnen.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk