salat
Salat

Waldorfsalat

salat

Waldorfsalat – opskrift på den gode julesalat med vindruer, æble og valnødder.

Waldorf salat spises ofte til jul som tilbehør til flæskesteg eller and. Salaten består af vindruer, æble, bladselleri og valnødder som er vendt i en dressing af creme fraiche og fløde. Dressingen smages til med sukker, citron, salt og peber og vendes forsigtigt sammen. Waldorfsalat kommer oprindelig fra USA og i den originale opskrift var der ingen nødder. I dag spises salaten dog med nødder, og jeg synes bestemt også at valnødderne hører sig til.

Opskrift på waldorfsalat.

I min waldorfsalat opskrift er der ingen selleri i. Dem har jeg helt bevidst undladt da ingen af os her hjemme bryder sig om dem. I stedet har jeg tilsat pære, som jo på ingen måde smager som bladselleri, men de har lidt af den samme hårde konsistens.
Hvis I hjemme ved jer godt kan lide selleri, og du gerne vil lave helt original waldorfsalat, tilsætter du det selvfølgelig bare, eller du kan tilsætte begge dele. Jeg synes i alt fald at salaten smager rigtig gode med pære i.

Vi fik waldorfsalaten sammen med flæskesteg, kogte kartofler og brun sovs. Man kan vel kalde det en “lidt før jule middag” eller en “øve middag” ;-) Vi skal holde julen hjemme hos os i år. Det har vi gjort flere gange, og selv om jeg godt kan lide den meget klassiske julemiddag, så kan jeg også gode lide at afprøve nye salater til julemaden.

Vi plejer at spise primært flæskesteg til jul og så lidt and til dem der ønsker det. Så er der altid kartofler til, brunede kartofler, franske kartofler, rødkål, asier og en julesalat. Det bliver faktisk lidt svært at vælge salat i år, for jeg har flere favoritter.
Jeg linker lige til et par gode salater til jul her under teksten.

Læs også:
Salat med rød spidskål, appelsin og vindruer
Spidskålssalat med appelsin og hasselnødder
Grønkålssalat med æble og saltmandler
Rødkålssalat med æble og mandarin

waldorfsalat opskrift
waldorf salat

Waldorfsalat

Antal 6 personer

Ingredienser

  • 150 g stenfri vindruer
  • 3 røde æbler
  • 2 pærer eller bladselleri
  • 75 g valnødder

Dressing

  • 175 g creme fraiche
  • 1 dl piskefløde
  • 2 tsk. sukker
  • 2 tsk. citronsaft
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Pisk fløden sammen til flødeskum.
    Kom creme fraichen ned i flødeskummet og vend det forsigtigt sammen. Der skal ikke piskes eller røres rundt.
    Tilsæt sukker og citronsaft.
    Smag dressingen til med salt og peber - alt efter hvor krydret den ønskes. Jeg synes gerne at man må ane salt og peber smagen, men uden at det bliver kraftigt.
    Skyl vindruerne og skær dem over på langs.
    Skyl æblerne og pærerne og skær dem ud i små tern.
    Hæld frugterne ned i dressingen (gem eventuelt et par til pynt) og vend det forsigtigt rundt.
    Hak valnødderne groft så der bliver en blanding af små og lidt store stykker og pynt salaten med dem.

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Jenny 30. november 2020 at 19:55

    Min bror kalder det konsekvent frugtsalat, når jeg servere det.

    • Svar Mie 3. december 2020 at 12:46

      Det kan jeg godt forstå. Det er også en sød salat – men en god salat :-)

    Skriv din kommentar