Min skole
Familieliv

Vores hjemmeskole

Min skole

Vores hjemmeskole – den første uge med hjemmeundervisning under corona karantænen.

Som I måske nok har set, har der været meget stille på bloggen. Det skyldtes at jeg (vi) har ligget syge. Det skete lige inden “Danmark lukker ned”, og vi har derfor været hjemme med børnene siden forrige uge. Det har været en ret sej omgang for os voksne og ikke mindst for børnene. Nu er jeg endelig ved at være på højkant igen, mens Søren desværre stadig er syg. Jeg har delt lidt mere omkring det på min Instagram profil, hvis du har lyst til at læse mere.

Den første uge i hjemmeskolen gik slet ikke som vi havde håbet. Ærligt så var det en opgave bare at sørge for børnene, give dem tid og opmærksomhed og få lavet noget mad imens vi var syge. Jeg lavede et skema som jeg printede ud og også delte til inspiration på Instagram. Skemaet var delt op i ugens syv dage og tidspunkter fra morgen til eftermiddag i halve timer. Jeg havde lavet små “brikker”, hvor der stod yoga, skole, lege ude, krea, frokost, 10-mad osv. Hensigten var at vi kunne flytte rundt på brikkerne og tilpasse dem efter vores dag og børnenes behov.

Ret hurtigt opdagede jeg, at det slet ikke ville kunne komme til at fungere for os med det skema. Dagen blev alt for opdelt, og børnene spurgte mange gange, “hvad skal jeg nu? og hvad skal jeg så bag efter”. De kunne ikke overskue det, og det kunne vi heller ikke.

Egentlig syntes jeg jo at ideen var god, men i praksis fungerede det ikke for os. Derfor måtte vi ligge ambitionerne til side og i stedet tage ugen som den kom. Vi druknede simpelthen i sygdom, manglende søvn, et hus som trængte (og stadig trænger) til oprydning og rengøring, Aula-beskeder, forventninger, arbejde, hjemmeskole, børn som havde brug for os og dårlig samvittighed.

Lektier
Male

Nu hvor jeg efter mange sygedage endelig føler mig mere frisk, har vi taget hul på en ny og forhåbentlig bedre uge! Jeg lå en sen aften og tænkte på, hvordan vi kunne få hjemmeskole-livet til at fungere bedre. Mandag morgen satte jeg mig sammen med børnene og snakkede med dem om, at jeg syntes, vi skulle lave noget andet end et skema.

Jeg gav drengene papir, saks og tuscher og bad dem klippe papiret ud i fem firkanter. På firkanterne skulle de skrive følgende ord –
Bevægelse: hoppe på trampolin i haven, en gåtur, cykeltur eller yoga.
Dansk: hjemmeundervisning i dansk på hver deres niveau, online og fysiske bøger.
Matematik: hjemmeundervisning i matematik også online eller bøger.
Krea: male, spille spil, bygge ting eller som den opgave vi netop havde gang i.
Praktiske opgaver: drengene har hver deres opgaver i hjemmet som er tilpasset deres alder. De er gået lidt i glemmebogen i denne tid. Men dem vil vi gerne genoptage, så det ikke kun er os voksne som rydder op og gør rent.

På brikkerne ville drengene gerne tegne tegninger og symboler på, så det fik de naturligvis lov til. Vi har sammen aftalt, at brikkerne ligger på et lille bord, og når brikken er vendt om, er det fordi at opgaven er færdiggjort.
Jeg kunne med det samme mærke på børnene, at de var motiveret, og at det var til at overskue for dem. Jeg tror, at det er bedre for os ikke at være så afhængig af tidspunker, og så jeg tror lige så godt, at vi kan indse, at den nye hverdag bliver meget anderledes end før.

Hjemmeskole
Vores hjemmeskole
Skoleskema
Skole i hjemmet
Hjemmeskole 2
Krea - vores hjemmeskole

Jeg har brugt det meste af dagen sammen med børnene, hjemmeskole, få startet op på rengøringen og lave måltider. Netop måltider faldt snakken på, da jeg forleden dag talte i telefon med min svigerinde. For når vi nu er hjemme hver dag en hel familie, så bliver det til mange måltider, forberedelse af maden og ikke mindst opvask. Vores børn spiser morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad, aftensmad og noget vi kalder natmad. Det er altså mange måltider på en dag!
Min plan var at jeg også skulle have arbejdet og besvaret mails, men det er jeg ikke nået til før sent her mandag aften.

Søren og jeg har talt om, at vi vil begynde at have små morgenmøder, hvor vi forventningsafstemmer. Jeg ved at planerne er mange, og at vi virkelig skal forsøge at skære det ud i det små – for vi kan bare ikke nå det hele! På min seddel for i dag står der rengøre badeværelser, gå en tur, arbejde, hjemmeskole og rengøre køkken. Det er lige før at jeg er nået i mål, og det er jeg ret godt tilfreds med.

Min fornemmelse er at det vil fungere meget bedre med de nye brikker til vores hjemmeskole, og ellers må vi tilpasse hen af vejen. Nu er klokken 23.15, og jeg vil se at få afsluttet dette indlæg.
Hvordan er den første uge under lockout-en gået hjemme hos dig?

Previous Post Next Post

2 Kommentarer

  • Reply Dnaiela Hjorth 24. marts 2020 at 14:13

    Det lyder smart med de brikker, det kan være vi skal prøve det. Så har de også en del medindflydelse.
    Desuden tak for en super fin blog :-)

    • Reply Mie 24. marts 2020 at 15:50

      Det lyder godt, at I kan bruge ideen. Det har i alt fald hjulpet vores børn meget.
      Tak for de fine ord :-)

    Skriv din kommentar