Test af Amo macarons kager
Samarbejde

Test af Amo macarons kager

Test af Amo macarons kager
Amo har sendt mig en fin pakke med deres nye blandinger til macarons.
Macarons er små minikager med en sød form for marengs og creme i midten.
Jeg har fået tilsendt to æsker – både dem med jordbær smag og dem med chokolade. Med i kassen fulgte også lidt indpakning og pynt, hvis man ønskede at bruge kagerne til en værtindegave.

Hver æsker indeholder ingredienser nok til 12 macarons, og begge varianter er kommet
i butikkerne.

Test af Amo macarons kager
Vi skulle i dag have besøg af familie til te og kage-bord, så derfor besluttede jeg at lave kagerne til dette formål. Kagerne laves på følgende måde: Dejen piskes sammen og sprøjtes ud på en plade med bagepapir ved hjælp af den sprøjtepose, som følger med i pakken. Derefter skal kagerne tørre i en halv times tid, inden de bages i ovnen. Cremen piskes sammen og kommes i midten af de afkølede kager. Herefter skal kagerne stå på køl i et par timer.

Som du kan se på billederne, blev de ikke helt så fine. Det var lidt svært at afgøre størrelsen, da dejen skulle sprøjtes ud. Så jeg måtte give dem en ekstra klat dej, da jeg kunne se, at der var mere tilbage i posen. Bortset fra det var vejledningen på pakken let at følge.

Test af Amo macarons kager
Test af Amo macarons kager
Der var delte meninger omkring hvilke kager, der smagte bedst. Der var vist lige mange, der bedst kunne lide dem med jordbær smag som dem med chokolade. Personligt kunne jeg bedst lide den med chokolade, da jeg synes at den med jordbær havde en for kunstig smag, og var for sød. Det er ikke kager, som man spiser mange af. De er utrolig søde i smagen, men fine og dekorative.

Tak til Amo fordi vi og vores gæster måtte teste macarons.
Dette indlæg er lavet i samarbejde med Amo.

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar henning nielsen 16. november 2013 at 19:14

    har prøver amo macarons strawberry men på kassen står
    50 ml det blev vand med farve er der andre der har prøvet
    med bedre held 50 ml er vel 5 dl

  • Svar Mie 16. november 2013 at 22:16

    Hej Henning
    50 ml vand er en halv dl.
    Så hvis du har brugt 5 dl. har du brugt mere end rigeligt.

    Nu kan jeg ikke huske, hvor meget der skal bruges til Amo macarons, men jeg havde ikke problemer med opskriften, da jeg lavede dem.
    Hilsner fra Mie

  • Svar Basak 11. december 2018 at 17:34

    Hvor har du købt dem henne kan simpelthen ikke finde pakkerne

    • Svar Mie 11. december 2018 at 19:35

      Jeg ved ikke, om de stadig sælges. Indlægget her er fra 2013 :-)

    Skriv din kommentar