Teboller
Brød og boller

Teboller

Teboller

Bløde og lækre teboller – opskrift på verdens bedste boller.

Jeg kan rigtig godt lide grove boller og boller med kerner i. Men der er nu heller ikke noget så godt som en rigtig god tebolle med smør.
De her teboller er lavet med hvedemel, smør og æg. De bliver lækre bløde og luftige, og så synes jeg, at de smager noget så godt!

Jeg bagte tebollerne fredag formiddag, inden Søren og drengene kom hjem. De skulle nemlig have dem med til Sverige på deres årlige “mange-weekend” sammen med Sørens far, bror og hans drenge. Min svigerinde havde også bagt boller til dem – heldigvis ikke også teboller, men de kom vist ikke til at mangle mad i weekenden de kære mænd og børn.

Imens drengene var afsted, har jeg haft arbejds-weekend – med plads til afslapning. Det kan måske lyde lidt tørt, men jeg havde virkelig glædet mig til det. Efter at jeg har været syg med hoste så længe, havde jeg så mange “løse ender”. Så i denne weekend har jeg både fået tømt ud i min indbakke, lavet regnskab og moms og nye opskrifter til bloggen. Jeg har også fået ryddet op i huset, lavet madplan, købt ind til en ny uge og tømt vores tre vasketøjskurve. Halleluja! :-)
Udover alt det praktiske har der heldigvis også været plads til at se serier og sove længe – lige hvad jeg havde brug for.

Tilbage til tebollerne. Lad dem køle af på en rist efter bagning. Nyd bollerne lune med smør på og måske et stykke ost. Jeg kan rigtig godt lide ost, men jeg synes nu alligevel, at tebollerne var allerbedst bare med smør på. Jeg får helt lyst til at bage en ny omgang teboller, nu hvor jeg sidder og skriver om dem og kigger billeder. Nøj de duftede og smagte så godt :-)

Der bliver 12 ret store teboller ud af opskriften. Du kan også vælge at lave dem mindre, så der bliver 16 boller. Så vil jeg gætte på, at de bliver lidt mere “normal” størrelse.

Flere lækre opskrifter til fødselsdag eller tebordet:
Nem chokolade
Hjemmelavede romkugler med kokos
Hindbærsnitter

Teboller opskrift
Bedeste teboller
Verdens bedste boller

Følg med på Facebook – så får du besked om de nyeste opskrifter.

Teboller

Antal 12 stk.

Ingredienser

  • 3 dl vand
  • 50 g gær
  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 700 g hvedemel
  • 0,5 tsk. salt
  • 50 g smeltet smør

Til pensling

  • 1 æg
  • 1 spsk. mælk

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker.
    Rør igen og kom derefter æggene i.
    Tilsæt melet lidt af gangen imens dejen røres sammen. Kom salt i og smelt smørret inden det hældes langsomt i dejen. Jeg har brugt en køkkenmaskine til at røre dejen sammen med. Smørret skal hældes i ganske langsomt imens dejen røres på lav hastighed. Du kan også lave dejen uden en køkkenmaskine, men du skal være opmærksom på, at dejen skal røres grundigt.
    Når alt smørret er kommet i og dejen er rørt sammen, sætter du køkkenmaskinen på højere hastighed indtil dejen er helt blød og ensartet.
    Kom et viskestykker og dejen og lad den hæve i 90 minutter.
    Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
    Kom mel på hænderne og del dejen i 12 stykker. Form 12 boller som sættes på en blade med bagepapir. Du kan for eksempel sætte dem i tre rækker, som jeg har gjort det. Kom viskestykket over pladen og lad bollerne efterhæve i 20 minutter.
    Pisk ægget og mælk sammen med en gaffel og brug en madpensel til at pensle bollerne med. De skal pensles både på toppen og godt rundt på alle siderne.
    Bag bollerne i en forvarmet ovn. Bagetid: 15 minutter ved 200 grader varmluft. Badetiden afhænger af ovnen, så husk at holde øje med bollerne.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar