MADPLAN UGE 39 – 2020
Aftensmad

Tapas for 2

Tapas for 2

Hjemmelavet tapas for 2. Se lækre og nemme tapasopskrifter her.

Af og til spiser Søren og jeg sen aftensmad, når børnene er kommet i seng. Det er mest en weekend-ting, og det sker ikke så ofte længere, nu hvor drengene er blevet det ældre. Men det er nu rart at kunne spise bare os to en gang imellem. Så er der god tid til at nyde maden og at snakke længe. Vi plejer at stille maden på sofabordet og sidde i sofaen. Så dækker vi op med stearinlys og ser tit en god film efterfølgende. Det er vel lidt en slags hjemme-date, kan man kalde det :-)

Det er ikke fordi at maden behøver at være noget fancy. Det kan sagtens være rester eller pizzaer fra vores nærtliggende italienske pizzaria. Men jeg synes nu, at det er mest hyggeligt, når vi selv har lavet maden. Denne gang fik vi hjemmelavet tapas – tapas for 2.
Der var blandt andet dadler med bacon, et hjemmebagt lækkert brød, ost, pesto, hummus og melon med parmaskinke.

Nogen gange køber jeg ind til tapas, men det er lige så tit, at jeg bare bruger det vi har i køleskabet og så tilføjer et hjemmebagt brød eller et flute fra fryseren. Både Søren og jeg kan rigtig godt lide dadler med bacon, så de er næsten altid “et must”, når vi skal have tapas. Men udover dadler så bruger vi også tit lidt pølse, chorizo, oste, frugt, bær og grøntsager til tapas.
Vi havde et par kogte kartofler tilovers, og dem vendte jeg på panden i smør sammen med hvidløg og timian. De blev smadder gode og passede fint sammen med den grønne pesto.

Prøv også disse lækre opskrifter på tapas:
Sommer tapas
Tapas til fødselsdag
Tapas

Hummus
Tapasopskrifter
Tapas - aftensmad

Tapas for 2

Antal 2 personer

Ingredienser

Dadler med bacon

  • 12 dadler uden sten
  • 6 stykker bacon

Melon med parmaskinke

  • Melon
  • 3-4 skiver parmaskinke

Ost og tilbehør

  • Ostetern fra en god ost
  • Ananaskirsebær
  • Cherrytomater på stilk
  • Agurk
  • 1 avocado
  • Saltmandler

Dressing

Brød og kartofler

Sådan gør du

  • Dadler med bacon
    Skær baconen over på midten og rul den rundt om dalerne. Sæt dadlerne i et lille fad som kan tåle ovn og steg dem i ovnen ved 200 grader varmluft i 15-20 minutter til baconen er sprød.
    Kartofler
    Skær de kogte kartofler ud i både og steg dem på en pande i smør med hvidløg og timian.
    Det øvrige tilbehør
    Skær og anret alle de små tapasretter på et stor fad eller på to tallerkener.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Følg meget gerne med på Facebook og Instagram profil også. 

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Theresa 17. februar 2020 at 13:58

    Bruger du friske eller tørrede dadler? Ser så lækker ud.

    • Svar Mie 18. februar 2020 at 10:16

      Jeg har brugt soltørrede stenfri dadler (fra Urtekram) . Tak, de kan bestemt også anbefales :-)

    Skriv din kommentar