Svinemørbrad i flødesovs med champignoner

Svinemørbrad i flødesovs med champignoner

Svinemørbrad i flødesovs med champignoner og brøndkarse er en rigtig dejlig efterårsret.
Den er nem og enkel at lave, og der skal ikke bruges særlig mange ingredienser.
Det mest tidskrævende er nok at tilberede svinemørbraderne, men det kan man eventuelt gør i god tid, hvis ikke man har tid til at stå med det på en gang.

Jeg har brugt to mørbrader til opskriften, så jeg vil mene, at der i alt fad er til seks personer. Vi fik kogte ris til mørbradbøfferne og en råkost med rødbede, gulerod, appelsinsaft og ristede cashewnødder. Søren er helt vild med den salat, så den skal vi have flere gange hen over vinteren. Jeg kan også godt lide den, og så synes jeg, det er en god måde at bruge rødbeder på.

Til retten fik vi denne salat:
Råkost med røbede og gulerod

Svinemørbrad i flødesovs med champignoner

Opskrift på svinemørbrad i flødesovs med champignoner

1,1 kg svinemørbrad
Smør til at stege i
250 g champignoner (jeg har brugt mark champignoner)
Salt og peber
3-4 dl piskefløde
Brøndkarse

Tilbehør:
Kogte ris

Fremgangsmåde

Kog risene så de når at blive færdige samtidige med mørbraden.

Skær og træk senerne og hinderne fra svinemørbraden. Skær mørbraden ud i lidt store bøffer, så der bliver 5-6 bøffer af hver mørbrad.

Rens champignonerne og skær dem over i halve. Kom smør ud på en opvarmet sauterpande og steg champignonerne på panden. Hæld champignonerne fra panden i en skål, hvor de skal stå imens resten tilberedes. Kom lidt mere smør på panden og og steg mørbradbøfferne på begge sider. De skal have lidt ekstra tid på grund af størrelsen.

Hæld champignonerne tilbage på panden og tilsæt piskefløden. Smag sovsen til med salt og peber.

Kødet og sovsen pyntes med brøndkarse og serveres med kogte ris til.

Mængde

6 personer

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.