Sund dessert med bær
Kage og dessert

Sund dessert med bær

Sund dessert med bær
Efter en lille løbetur i formiddags fik jeg mig en lækker stor salat, et spejlæg og så denne dessert. Normalt har jeg et lidt anstrengt forhold til billeder af sunde desserter, og jeg synes, der er gået lidt sport i, at “alt” snart kan være en sund dessert ;-)

Ta-da en riskiks med peberfrugt, en super lækker og sund dessert eller se denne ananas drysset med kokos, den smager fantastisk. Her tænker jeg, det er muligt at det smager godt, men det er ikke en dessert. En dessert er for noget rigtig lækkert og ofte noget som ikke er specielt sundt.
Men… nu har jeg faktisk fundet en lille sød ting, som jeg synes er både lækker, forholdsvis sund og for mig er blevet til en dessert.

Sund dessert med bær

Det er en ganske simpel lille sund dessert med bær, som kan laves på et øjeblik.
Græsk yoghurt i bunden eller hvad du nu er mest til. Jeg har aldrig rigtig været fan af skyr, men til gengæld kan jeg rigtig godt lide græsk yoghurt, og vi har det stort set altid i køleskabet. På toppen dejlige friske jordbær, blåbær og hindbær – desværre ikke fra egen have endnu. En smule hakket mørk chokolade. Jeg har forelsket mig i en mørk chokolade med sea salt, så den bruger jeg altid, og den fungerer rigtig godt til de
søde bær.

Skøn og sund dessert med bær – ren nydelse ♥

Sund dessert med bær

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar