
Stegte broccoli-ris lavet på panden i lidt olie sammen med hvidløg og krydderier. Broccoli ris kan bruges som erstatning for almindelig ris, men de kan også bruges som tilbehør sammen med ris. Vi fik de de stegte broccoli-ris som tilbehør sammen med kogte ris og kylling i karry. Det smagte rigtig godt at blande broccolien sammen med risene, og det passede godt med karrysovsen til.
I rigtig mange større supermarkeder har de fået pakker med færdige broccoli-ris – lige klar til brug. Jeg har også købt disse, og jeg synes, det er super smart, at man ikke først skal til at snitte og hakke.
Hvis du gerne selv vil lave dine broccoli ris, kan du enten bruge hele broccolihovedet eller kun stokken. Skær broccolien ud i mindre stykker og kom det i en mini-hakker eller foodprocessor til det har en passende størrelse. De her broccoli ris er lavet af selve stokken, så hvis du skal bruge broccoli til noget andet, kunne man med fordel gemme stokken til at lave grøntsagsris af.
Flere opskrifter med broccoli:
Broccolisalat med æble og valnødder
Broccolisalat med rosiner og græskarkerner
Ovnbagte pølser og grøntsager med krydderier


Stegte broccoli-ris
Ingredienser
- Olie
- 1 stort fed hvidløg
- 400 g broccoli-ris
- Salt og peber
Sådan gør du
- Kom lidt olie ud på en stor pande og varm den op.Pres hvidløget i en hvidløgspresser og kom det ud på panden. Hæld broccoli-risene ud på panden og svits dem på panden sammen med hvidløget. Jeg gav dem 5-6 minutter på panden, så de stadig havde lidt bid. Smag broccoli-risene til med salt og peber og server dem med det samme. Se forslag til tilbehør længere oppe i teksten.
Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram ♥
2 Kommentarer
Hej.
Kan man fryse dem? Altså efter stege dem? Jeg bor i Norge og ikke altid så billig med grønsager, nogle gang er det tilbud på dem.
Jeg tror ikke, at de kan steges og så fryses. Mit gæt er at de vil blive bløde og kedelige. Men måske du kunne fryse selve broccoli-risene. Prøv at kigge på pakken om der står noget om nedfrysning :-)