Mormormad
Aftensmad

Stegt flæsk med persillesovs

Stegt flæsk med persillesovs

For mig er stegt med persillesovs ikke kun en vinter-ret. Vi får det flere gange om året men med forskelligt tilbehør. Her er det den helt klassiske danske version af stegt flæsk med persillesovs. Sprødt flæsk lavet i ovnen, kogte kartofler og sovs med masser af persille. Grøntsagerne er skåret i passende størrelser til små børnehænder, og består af agurk, røde cherrytomater fra vores have, “verdens mindste” gule tomater og så er der sneget sig en enkel sød frugt ind, nektarin.

Sovsen er lavet med en halv grøntsagsbouillon for at give den ekstra smag, og så er der halvt fløde i og halvt minimælk. Jeg plejer normalt ikke at benytte fløde, men må jo indrømme at det giver sovsen en god smag. Jeg har også tilsat lidt revet muskatnød, som giver god smag til en hvid sovs.

Stegt flæsk med persillesovs Stegt flæsk med persillesovs

Mormormad

Stegt flæsk med persillesovs

Antal 4 personer

Ingredienser
 

  • 2 pakker flæsk i skiver
  • Groft salt
  • 1 kg kartofler

Persillesovs:

  • 1-2 tsk. smør
  • 0,5 grøntsagsboullion
  • 5 dl madlavningsfløde eller piskefløde
  • 0,5 dl mælk
  • Salt og peber
  • Muskatnød
  • 2 bundt persille
  • Hvid sovse-jævner

Tilbehør:

  • Små tomater, agurk og nektarin

Sådan gør du
 

  • Kødet lægges på en bageplade med bagepapir og drysses med groft salat. Jeg plejer at bruge to stykker bagepapir og et stykke stanniol nederst, for at pladen ikke bliver helt fedtet. Bagetid: 30-40 minutter ved 200 grader varmluft.
    Kartoflerne skrælles og koges i cirka 18-20 minutter. 
    Den halve boullionterning røres ud i en gryde med det smeltet smør. Tilsæt fløde og mælk. Pisk sovsen grundigt rundt og pas på at den ikke får for høj varme. Smag til med salt, peber og revet muskatnød. Hvis sovsen er for tynd, kan den jævnes med lidt sovsejævner. Rens persillen og hak eller klip den med en saks. Kom den i sovsen og lad det simre et par minutter.
Har du prøvet denne opskrift?Følg med på Instagram eller send en kommentar nederst på siden

Følg med på Bloglovin’ og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar A + K = ♥ 2. august 2013 at 18:44

    Uhm, persillesovs smager bare af sommer <3

    – Anne

  • Svar Mie 4. august 2013 at 12:07

    Ja, persillesovs og nye kartofler er en fantastisk sommer ting :-)
    Fortsat god sommer.
    Hilsner fra Mie.

  • Skriv din kommentar