Stegt flæsk med persilledressing
Aftensmad

Stegt flæsk med persilledressing

Stegt flæsk med persilledressing

Jeg har lavet stegt flæsk med persilledressing sammen med kartofler og gulerødder i ovnen. Egentlig er det ved at være længe siden, at vi fik retten, men jeg har ikke fået delt opskriften med jer endnu. Det var tænkt som en sommerret, men jeg vil mene, at man også sagtens kan spise den som er vinterret.

Stegt flæsk får vi ret tit. Det er en af Maltes yndlingsretter, og selv om jeg også rigtig godt kan lide det, har jeg ikke lyst til det helt så ofte som ham. Kød, kartofler og sovs er simpelthen lige Malte. Han var heller ikke helt tilfreds, da jeg lavede persillesovsen om til en dressing. Jeg syntes bare, at vi trængte til fornyelse, så det ikke altid blev det sammen tilbehør.

Tilbehør til stegt flæsk.

Til kødet fik vi kartofler og gulerødder i ovnen som var vendt med olivenolie, salt og frisk timian. Timian dufter og smager så godt, og det er altid godt sammen med kartofler. Ved siden af fik vi en kold persilledressing bestående af creme fraiche, honning, persille, salt og peber. Super nem og hurtig at røre sammen, og så smagte den skønt.

Stegt flæsk med persilledressing

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 800 g flæsk i skiver
  • 1-1,5 kg små kartofler
  • 4 gulerødder
  • Frisk timian
  • Olivenolie
  • Salt

Persilledressing

  • 200 g creme fraiche 18%
  • 0,5 tsk. honning
  • Salt og peber
  • 1 håndfuld persille

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
    Kom bagepapir på en bageplade. Jeg plejer at komme et ekstra stykke bagepapir på pladen, så det ikke er helt så slem at rengøre.
    Læg skiver af flæsk på bagepladen og drys godt med salt.
    Sæt pladen i midten i ovnen. Stegetid 35-45 minutter. Vend kødet undervejs og sørg for at det bliver godt sprødt.
    Imens kødet er i ovnen tilberedes tilbehøret.
    Rens kartoflerne i vand og skræl gulerødderne.
    Skær kartoflerne og gulerødder over i mindre stykker.
    Kom dem i et fad og hæld lidt olie hen over og drys med salt. Kom timian hen over grøntsagerne eller andre friske krydderurter.
    Sæt fadet i ovnen sammen med kødet. Vend grøntsagerne undervejs og giv dem omkring 30 minutter i ovnen. Det skulle gerne passe så de er færdigt nogenlunde med kødet.
    Rør creme fraiche sammen med honning, salt og peber. Skyl og hak persillen fint og og kom den i dressingen. Smag til med mere salt og peber og sæt dressingen på køl til resten af maden er klar.
stegt flæsk
persillecreme

Perillecreme til stegt flæsk.

Stegt flæsk med persilledressing eller persillecreme om man vil, kan både spises som en sommeret og en vinterret, synes jeg. Der kan eventuelt tilsættes rodfrugter til gulerødderne, hvis retten laves om efteråret. Om sommeren kan retten spises sammen med en frisk salat eller kødet kan grilles udendørs. Jeg synes godt, at man kan spise salat til stegt flæsk, og hvis du søger i søgefeltet, dukker der en opskrift op på netop dette.

Jeg kan også anbefale at prøve min opskrift på krebinetter – endnu en dansk klassiker.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar