squashboller
Brød og boller

Squashboller

squashboller

Nemme og lækre squashboller som man spises til morgenmad eller bruges som sandwichboller i madpakken. Der bliver 15 boller ud af opskriften, og de kan godt fryses. Så er det nemt lige at tage et par boller op til morgenmaden i weekenden, eller når der skal laves madpakker.

Inden bagning er bollerne penslet med et sammenpisket æg. Det giver dem denne her flotte blanke og gyldne farve. Bollerne er store men ønsker du flere, kan de selvfølgelig laves i en mindre størrelse. Husk at holde øje under bagning, så bollerne ikke får for længe.

Prøv også: Disse skønne pizzasnegle med squash og skinke. De er bagt med både hvede- og fuldkornsmel.

Squashboller

Antal 15 stk.

Ingredienser

  • 5 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk. honning
  • 1 dl solsikkeolie
  • 1 æg
  • 300 g squash
  • 2 dl solsikkekerner
  • 3 dl finvalset havregryn
  • 1,5 tsk groft salt
  • 800 g hvedemel

Pensling

  • 1 æg

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet med en ske og tilsæt honning og solsikkeolie.
    Rør det godt sammen og kom derefter ægget i.
    Riv squashen på et rivejern og læg den revet squash over i en lille sigte. Over køkkenvasken presses det meste af væden ud af squashen. Brug hånden til at kramme det sammen.
    Kom squashen ned i skålen og derefter solsikkekerner og havregryn.
    Rør nu dejen sammen på en køkkenmaskine ved lav hastighed.
    Kom mel i lidt af gangen imens der røres. Sæt maskinen op til højere hastighed til dejen er rørt rigtig godt sammen.
    Den skal se blød og samlet ud uden "rester" af mel i siderne af skålen.
    Kom et rent viskestykke over skålen og lad dejen hæve 1 time ved stuetemperatur.
    Varm ovnen op til 200 grader varmluft.
    Brug to spiseskeer til at løfte og lave bollerne med på en plade med bagepapir.
    Jeg har bagt bollerne af to omgange, da de ikke alle kunne være på en plade.
    Pisk ægget sammen med en gaffel og brug en madpensel til at pensle bollerne med.
    Bag bollerne i midten af ovnen i cirka 20 minutter. Bagetiden afhænger af ovnen. Bollerne skal være fine og gyldne men ikke mørke.
    Lad bollerne køle af inden de spises eller gemmes.
boller med squash
squash boller

Opbevaring af squashboller.

Efter bagning skal bollerne køle af, inden de kommes i fryseposer og opbevares på køkkenbordet eller i fryseren. Jeg plejer at komme dem i en frysepose med clips på og så i fryseren, så synes jeg, at de holder sig bedst.

Mine drenge får tit hjemmebag med i madpakken enten til 10-mad eller frokost, så der et det dejligt at have et lille lager i fryseren af boller, pizzasnegle eller pølsehorn. Det sker også at vi varierer mellem forskellige boller med pålæg i, da ingen af børnene er særlig glade for rugbrød hver dag.

Revet squash og gulerødder i boller.

Squashbollerne er lavet med revet squash som drænes for det meste vand. Det gør ikke noget, at der er lidt tilbage, men alt væden skal ikke i dejen. Så bliver den for våd. Jeg har ikke prøvet at bage bollerne med revet gulerødder, men jeg tænker, at det også ville kunne fungere fint.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar