Soya mandler opskrift
Snack og sødt

Soyamandler

Soya mandler opskrift

Soyamandler – opskrift på lækre ristede mandler.

Den første gang jeg smagte soyamandler var hos min mands familie. Min svigerinde lavede dem til en fødselsdag som en snack til drinks og sodavand, og de var bare så lækre! Soya mandler er meget meget enkle at lave, og så er de gode som en sund og hurtig snack.

Lige for tiden spiser jeg enten soja mandler eller mandler med salt som aften-snack sammen med lidt blandet frugt og grøntsager. Det gør, at jeg undgår at gå ombord i slik-skabet men alligevel får lidt at hygge-spise, når vi ser tv. Vi er gået i gang med at se White Collar på Netflix, men jeg synes altså ikke rigtig, at den fanger mig. Det er jo ikke som Orange is the new black :-) Vi må finder ud af, om vi fortsætter med at se den eller kan finde en anden serie. Kom gerne med anbefaler til en serie.

Soyaristede mandler består af blot to ingredienser, og så tager de ikke mere end 5 minutter at lave. Meget nemt og hurtigt må man sige. Der skal bruges hele mandler med skrællen på og ganske almindelig soya. Mandlerne skal ristes på panden i soya i et par minutter, og derefter er de klar. Spis dem som en snack, brug dem i madpakken, som topping på salater eller som tilbehør til for eksempel sushi.

Jeg opbevarer soyamandlerne i en beholder med låg på i køkkenskuffen. De skal hverken stå for varmt eller koldt. Så gerne i en skuffe i køkkenet eller bryggers.

Opskrifter på flere lækre mandler:
kakao- og lakridsmandler og ristede mandler med salt.
Jeg kan bestemt også anbefale min opskrift på saltmandler. De er vældige nemme at lave og kan bruges på mange måder.

Soyamandler

Soyamandler

Antal 1 lille skål

Ingredienser

  • 3-3,5 spsk. soya
  • 200 g mandler

Sådan gør du

  • Hæld soya ud på en pande og tænd på høj varme.
    Hæld mandlerne ud på panden efter
    et halvt minuts tid og vend dem rundt i soyaen.
    Skru ned for varmen så den står på middel varme og vend rundt i mandlerne ofte. Når der ikke er mere soya tilbage på panden, er mandlerne færdige.

Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Følg med på Facebook og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar