Sørup Herregaard

Sørup Herregaard
Tæt på Ringsted ligger smukke og skønne Sørup Herregaard. Det er et par år siden, at vi overnattede på hotellet, men vi har flere gange talt om, at vi rigtig gerne vil afsted igen.

Vi var der sammen med vores ældste søn, som på det tidspunkt var to et halvt år.
Når vi fortalte andre om vores besøg, så flere lidt overrasket ud. Sørup Herregaard er et virkelig smukt og romantisk sted, hvilke nok også er årsagen til, at det af flere anses som et sted, man ikke tager børn med. Det kan man nu godt, og jeg håber, at du ud fra billederne og beskrivelsen vil kunne se, at vi havde et rigtig dejligt ophold. Under besøget på Sørup Herregaard var vi på et par ture. Så hvis du overvejer at overnatte på Sørup Herregaard og har brug for inspiration til ture, så hold øje med bloggen.

Sørup Herregaard
Sørup Herregaard
Sørup Herregaard
Sørup Herregaard
Sørup Herregaard
Sørup Herregaard

Værelset og pool

Vi boede på et hyggeligt værelse oppe på kvisten med dobbeltseng og en weekendseng til vores søn. På værelset var der tv og en infokanal om Sørup Herregaard. Tæt på de mange charmerende bygninger ligger restauranten, hvor vi fik morgenmad/brunch (de har højstole). Her er også mulighed for at spise aftensmad, men der valgte vi at tage ind til byen og spise. Der er også en bygning med swimmingpool med saltvandsanlæg. Her er der både en stor pool og en børnepool – begge er indendørs og opvarmet. Der er liggestole i poolområdet, sauna og en helt utrolig udsigt fra de kæmpe store og lyse vinduer.

Området og naturen

Jeg synes, det er sjældent, at jeg kommer til et hotel, hvor jeg ikke har behov for at køre ud og opleve noget. Men nu er Sørup Herregaard efter min mening heller ikke som et hvert andet hotel. Her er virkelig en ro og idyl, som man ikke finder ret mange andre steder. Få minutters gang fra værelserne er den meste enestående natur med sø, solnedgang, ænder og grønne områder. Her er rig mulighed for gåture, og jeg synes ikke, at der var et problem at have klapvogn med. Som jeg skriver dette drømmer jeg mig helt tilbage, til da jeg sad der på bænken sammen med min mand og søn og nød stilheden og den smukke solnedgang. Måske vinteren eller foråret byder på en ny tur til Sørup Herregaard, hvor vi naturligvis også vil tage lillebror med.

Jeg må lige tilføje, at der hverken er filter eller tilsat farve på billederne af solnedgangen. De er faktisk taget med et gammelt forældet kamera, men der så virkelig sådan ud!

Sørup Herregaard
Sørup Herregaard
Sørup Herregaard
Sørup Herregaard
Sørup Herregaard
Sørup Herregaard

Min anmeldelse af Sørup Herregaard

Sørup Herregård er det perfekte hotel, hvis man har brug for at komme væk fra dagligdagen. Her er den smukkeste natur med marker og søen tæt på hotellet. Her er stilhed og plads, både for dem som ønsker en romantisk weekend for to men også for børnefamilier ♥


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.