Snacks til nytårsaften

Snacks til nytårsaften

Nytårsaften 2018 nærmer sig og derfor har jeg i indlægget her samlet en masse lækre snacks til nytårsaften. Snacks som kan bruges som velkomstsnacks når gæsterne kommer, snacks til dronningens nytårstale eller klokken 0.00 snacks.

Alle opskrifterne er enkle og nemme at lave og mange af dem kan laves på forhånd.
Der er kun brugt få ingredienser, og så er det snacks som både børn og voksne kan være med på.
Har I spørgsmål er I selvfølgelig velkommen til at skrive nederst i indlægget. Jeg skal nok love at vende hurtigt tilbage, så I får svar inden nytårsaften.

Rigtig god nytårsaften til jer alle :-)

Snacks til nytårsaften

Snacks til nytårsaften

Den første lækre snack som jeg vil dele med jer er pizzastænger med pepperoni. De laves ud af butterdej, og de er virkelig nemme og hurtige at lave. Bagetiden er kort og de bliver dejlig sprøde.

Snacks til nytårsaften

Jeg er helt vild med saltmandler. Det er virkelig en af mine yndlings-snacks. De er perfekte sammen med en kold velkomstdrink eller til Asti.

Snacks til nytårsaften

De her butterdejssnegle med oksekød, paprika og persille smager noget så godt! Der bliver 24 snegle ud af opskriften, men opskriften kan eventuelt halveres, hvis man ikke bliver så mange, eller de kan laves i ministørrelse.

Snacks til nytårsaften

Ristede kikærter med paprika er også en god lille snacks. Kikærterne bliver knasende og sprøde, og hvis man ikke så meget er til paprika kan der i stedet bruges fx. chili eller karry.

Snacks til nytårsaften

Vi har næsten altid sojabønner i fryseren. Jeg koger dem i et par minutter og drysser dem med flagesalt. Simpelt men mega godt.

Snacks til nytårsaften

William er rigtig glad for ristede græskarkerner. Han kan godt lide, at få dem med i madpakken. De er nu også gode til salater eller som en snack. Jeg er sikker på, at de vil egne sig godt både sammen med øl eller en kold drink.

Snacks til nytårsaften

Af og til er vi startet med appetizers, når vi har haft gæster på besøg eller har inviteret til fødselsdag. Det er så hyggeligt, og der skal ikke så meget til at gøre det lækkert. Dadler med bacon kan vi rigtig godt lide og sammen med grøntsagsstave behøver der faktisk ikke at være så meget andet.

Snacks til nytårsaften

De her fuldkorns-pizzastænger med parmaskinke har jeg lavet ud af en færdigkøbt dej. Man kan selvfølgelig også lave dejen selv, men hvis tiden er knap er det nu en meget god måde, synes jeg.

Snacks til nytårsaften

Hjemmelavede rugbrødschips med olivenolie og havsalt lavet ud af en rest tørt stykke rugbrød. De bliver så gode og helt sprøde af en tur i ovnen.

Snacks til nytårsaften

Skal der også være lidt snacks til børnene kunne det fx. være små søde minipizzaer med forskellig topping. De kan sagtens laves på forhånd og så lunes eller tages op af fryseren.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.