Små Pommes Anna

Små Pommes Anna

Da vi havde gæster i fredags, fik vi disse lækre små Pommes Anna til maden. De er lavet i en muffinform et par timer før, vi skulle spise, og så er de varmet og pyntet med frisk timian lige inden servering. De egner sig derfor godt som gæste eller festmad, da de kan forberedes i forvejen.

Jeg har smagt Pommes Anna flere gange, men det var første gang, at jeg selv lavede dem. Nøj de smagte godt, og det syntes Søren og gæsterne heldigvis også. Jeg kunne sagtens have lavet flere, for de blev spist hver og en af dem.

Vi spiste i haven, og vejret var så lækkert. Jeg havde lavet både et voksen-bord og et børnene-bord. Det gjorde vi også, da vi holdte Maltes fødselsdag, og det fungerede ret godt. Der blev måske ikke spist så meget mad ved børne-bordet, men der blev snakket, grinet og fjantet.

Små Pommes Anna

Små Pommes Anna

Antal 12 stk.

Ingredienser

  • 1,2 kg kartofler
  • 125 g smør
  • 2,5 tsk. groft salt
  • Olie
  • Frisk timian

Fremgangsmåde

  • Skæl og skyl kartoflerne og riv dem i helt tynde skiver på et rivejern. Kom dem ned i en skål og hæld smeltet smør ud over kartoflerne og bland dem godt rundt. Smør en muffinform med en smule olie og læg kartoflerne i formen en af gangen. De må gerne ligge forskudt, og det er god idé at ligge kartoflerne lidt op over kanten af formen, da de falder under bagning.
    Bag kartoflerne i en forvarmen ovn.
    Bagetid: 40 minutter ved 200 grader. Tag kartoflerne ud af ovnen og lad dem køle ned inden de sættes på køl. De skal stå i køleskabet i mindst en times tid (og gerne længere), så kartoflerne og smørret samler sig. Sæt de kolde Pommes Anna i ovnen igen med et stykke stanniol over til de er varme. 
    Pynt med frisk timian og server kartoflerne.

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’


Kommentarer

Små Pommes Anna — 4 kommentarer

    • Tak, ja og så kan de spises til det meste – både kød, fisk eller kylling.

      God sommer :-)

    • 200 grader med et stykke stanniol over formen og til de er varme. Det tager nok 15-25 minutter – eventuelt ved varmluft.
      Godt nytår :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.