Hvis du har en rest chokolade, som du enten allerede har smeltet, eller som bare ligger i skuffen, kan den med fordel bruges til at lave små hjemmelavede chokolader. De er ikke svære at lave eller spor tidskrævende, og børn kan godt være med til at lave hjemmelavede chokolader med hjælp fra en voksen.
Jeg gik lidt chokolade-amok i køkkenet i sidste uge, og der fik jeg både lavet hjemmelavet bounty, frosne bananer med chokolade og de her chokolade-bamser. Drengene blev rigtig glade da de så bamserne, og William spurgte om vi ikke skulle lege chokoladebutik. Han synes, det så mægtig lækkert ud, og hele huset duftende skønt af chokolade.
De søde bamser er lavet med silikone forme fra Kitchen4kids. Formene var rigtig nemme at bruge, og chokoladerne slap uden problemer formen, da de skulle ud af den. Man kan også bruge forme af plastik (som kan tåle varme), men det er noget lettere med silikoneforme.
Små hjemmelavede chokolader
Ingredienser
- Mørk, lys eller hvid chokolade
Eventuelt pynt:
- Kokos
- Nødder
- Frysetørret bær
Silikone forme med mønster af fx. bamser, blomster, sommerfugle eller stjerner
Sådan gør du
- Smelt halvdelen af chokoladen i et vandbad og hak resten ud i mindre stykker.Når chokoladen i vandbadet er helt smeltet, blandes den sammen med den hakkede chokolade i en skål, så det hele smelter sammen.Hæld chokoladen op i formene (og kom pynt på) og sæt dem til at størkne i et koldt rum. Vent med at stille dem på køl til chokoladen er helt tør, ellers kan der dannes kondensvand på chokoladen.
Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.
1 Kommentar
[…] nemme at bruge. Isterningerne slipper let, og faktisk har vi også allerede brugt dem til at lave små hjemmelavede chokolader […]