Sandwich med æggesalat
Frokost

Sandwich med æggesalat

Sandwich med æggesalat

En rigtig lækker koldhævet rugbolle med hjemmelavet æggesalat.

Når jeg bager boller i weekenden, plejer jeg at gemme et par boller i fryseren. Det er rart at have dem til frokost eller til Williams madpakke. Han kan godt lide at få en bolle med til 10-pausen eller en sandwich til frokost. Denne sandwich med æggesalat var dog ikke til William – men til mig selv.

Bollen tog jeg op af fryseren, og da vi ikke havde noget pålæg, som jeg havde lyst til, lavede jeg en nem og hurtig æggesalat til. Sammen med et par stykker salat, tomat og rødløg blev det til en ret god sandwich. Jeg tror faktisk også godt, at det kunne være noget for William. Så han skal da have en sandwich med æggesalat med i madpakken en af de kommende dage. Hjemmelavet æggesalat smager så meget bedre, end dem man kan købe. Det kan næsten slet ikke sammenlignes.

Jeg kan se, at jeg mangler opskrifter i min frokost kategori. Så det er godt, at jeg er i gang med at finde på flere ideer til Williams madpakke. Faktisk sagde han lige i går, “mor der er nogle af de andre børn, som altid får rugbrødsmadder med”. Så jeg tror bestemt, at han værdsætter sin madpakke. Jeg kan i alt fald godt lide at lave dem til ham ♥

Sandwich med æggesalat

Sandwich med æggesalat

Sandwich med æggesalat

Antal 1 person

Ingredienser

Sådan gør du

  • Kog æggene i 7 minutter. Tag skallen af dem og lad dem køle af. Bland cremefraiche, mayonnaise og de afkøle æg sammen i en skål. Brug en gaffel til at mase æggene med, så de bliver rørt godt sammen med dressingen. Smag æggesalaten til med salt og peber inden den sættes på køl, til den er kold.
    Læg salatblade på den nederste del af bollen og æggesalaten ovenpå. Pynt med cherrytomater, rødløg og lidt mere salt og peber.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Følg Madling.dk her Facebook – Bloglovin’ – Instagram

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar