I dag vil jeg dele endnu en opskrift fra min fødselsdagsbrunch – nemlig denne helt vildt lækre saltkaramel ♡
Hvis ikke du kender saltkaramel, kan jeg fortælle, at du virkelig er gået glip af noget ;-) Det hører bestemt ikke til i den sunde ende, men det smager simpelthen så godt.
Der var flere af gæsterne til min fødselsdag, som ikke havde smagt det før, og de var alle temmelig vilde med det. Saltkaramel kan bruges til pandekager og kager, på en nybagt bolle, som topping på frugt og yoghurt eller som tilbehør på brunchbordet.
Det er ikke svært at lave saltkaramel, så længe man husker at sukkeret på ingen måde må blive brændt. Sker det, er der ingen anden løsning end at starte forfra.
Jeg har flere andre opskrifter på bloggen med karamel blandet andet pæresalat med feta og karamelliserede valnødder – karameller med havsalt – og æble-pinde med karamel. Søg i søgefeltet på karamel, hvis du er på udkig efter flere karamel-opskrifter.
Saltkaramel
Ingredienser
- 250 g sukker
- 2,5 dl piskefløde
- 1,5 tsk. flagesalt
Sådan gør du
- Smelt sukkeret på en stor pande ved middel-høj varme (på mit komfur hedder det 6-7). Panden skal være stor så sukkeret kan smelte i samme tempo uden at ligge for meget i lag.Der skal ikke røres i sukkeret, men man kan eventuelt lige løfte panden fra varmen og ryste sukkeret sammen. Sukkeret skal smelte til karamel og have en lys gylden farve. Den må ikke være for mørk og slet ikke brændt på nogen måde.Tag panden af varmen og hæld fløden i. Karamellen vil boble op og blive tyk.Sæt panden tilbage på komfuret på middel varme og rør karamellen og fløden sammen med en ske. Der skal røres til karamellen er helt rørt ud i fløden, og det har en ensartet blød konsistens. Rør havsalten ud i karamellen og tag panden af varmen.Hæld karamellen op i glas med låg og opbevar den i køleskabet.Tag eventuelt karamellen ud af køleskabet lidt tid inden skal bruges og rør i den.
Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.
8 Kommentarer
Hvor længe kan sådan noget holde sig? Det lyder super lækkert!
Hej Dorthe
Det kan godt holde sig 1-2 uger på køl. Længere har vi ikke prøvet at have det ;-)
Eventuelt kan du lave en halv portion :-)
Hilsner fra Mie
Tak for svar! Det kan også være at det slet ikke når at holde så længe ??
[…] ← Saltkaramel […]
Hej
Har du en opskrift på flødekarameller – lavet i microvn.
Som kan trilles i kugler, og dyppes i chokolade?
Så har jeg et barbebarn der bliver glad.
Vh Annegrete
Hej Annegrete
Jeg har to opskrifter på guldkarameller som laves med karamel og chokolade.
Måske de kan bruges? :-)
Vh. Mie
Hej Mie
Ved du om karamellen kan holde til at blive bagt, eller om den bliver hård, skiller mm.? Jeg påtænker nemlig at lave en kage, hvor saltkaramellen flyder ud af midten.
Venlig hilsen Julie
Hej Julie
Jeg har ikke prøvet at bage kage med karamellen, så jeg ved ikke, om det vil fungere. Det vil være så ærgerligt at have sagt, at det kan du sagtens, og så bliver kagen ikke god.
Når karamellen er varm er den flydende, og når den er kold er den fast. Så jeg tror ikke, at den vil blive hård under bagning.
Jeg håber, at du får bagt en god kage. Det lyder vældig lækkert :-)
Venlig hilsen Mie