Salat med rosmarin-kylling og avocado
Salat

Salat med rosmarin-kylling og avocado

Salat med rosmarin-kylling og avocado

Hvis I synes, at jeg er lidt stille på Instagram og mindre aktiv på bloggen, så har I helt ret. Det er fordi, at jeg er i gang med at lave et nyt design til Madling. Det er vildt spændende men også meget tidskrævende, så derfor når jeg ikke, at dele lige så mange opskrifter som jeg plejer. Jeg glæder mig til at dele “den nye” side med jer, som jeg selv synes er ved at blive ret så fin.

I påsken fik jeg ikke lavet så meget på den nye side, og det var faktisk heller ikke, fordi jeg lavede så meget mad. Vi var nemlig på påskeferie på Fyn. Det tænker jeg, at jeg vil dele meget mere om i næste uge.

I dag skal det handle om denne salat som jeg lavede til aftensmad til Søren og jeg. Jeg har valgt at kalde den salat med rosmarin-kylling og avocado, men den indeholder flere lækre ting end bare dem. Det er en nem men virkelig lækker salat, og så tager den ikke spor lang tid at lave. Det er en måltidssalat, så det er ikke nødvendigt at at have noget ved siden af. Medmindre man godt kunne tænke sig lidt brød til eller måske pasta i salaten.

William og Malte fik pasta og så de samme grøntsager og kylling, men uden at det var blandet sammen. Så kunne de selv få lov at mixe, hvis de ønskede det.

Opskriften på salat med rosmarin-kylling og avocado, kan I se under de næste par billeder. Rigtig dejlig weekend til jer alle.

Se også disse lækre måltidssalater:
Chef’s salad med kylling og avocado
Nem kyllingesalat med kogt kyllingefilet

Salat med rosmarin-kylling og avocado

Salat med rosmarin-kylling og avocado

Salat med rosmarin-kylling og avocado

Antal 2 personer

Ingredienser

  • 300 g kyllingeinderfilet
  • 4-5 skiver  bacon
  • Smør til at stege i
  • Salt
  • Frisk rosmarin
  • 125 g baby salatmix (en bakke)
  • 12 cherrytomater i flere farver
  • 1,5 avocado
  • Dressing (jeg har brugt Dijon vinaigrettedressing fra Svansø)
  • Peber

Sådan gør du

  • Kom baconen i ovnen eller steg dem på panden til de er sprøde. Læg dem på et stykke køkkenrulle imens resten af salaten gøres klar.
    Kom smør på en pande og tilsæt kylling og et par kviste frisk rosmarin. Rosmarinen giver den skønneste duft og smag til kyllingen. Steg kyllingen til den er mør og hvid i kødet. Drys lidt salt hen over og stil den til side.
    Skyl salaten og anret den i bunden af en skål eller dyb tallerken. Anret derefter tomater skåret over i halve og avocado i skiver. 
    Tag to gafler og træk kyllinge-kødet fra hinanden. Læg kyllingen på salaten sammen med baconen og hæld lidt dressing ud over. 
    Til sidst kommes der friskkværnet peber ud over tomaterne og avocadoen.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar