Salat med oksekød og pasta
Salat

Salat med oksekød og pasta

Salat med oksekød og pasta
Vi har så meget salat i haven, som jeg ikke synes skal gå til spilde. Derfor lavede jeg en salat til aftensmad med salatbladene fra haven. Salaten består af hakket oksekød, grøntsager, balsamico og flerfarvet pasta. Vi havde en pose med flerfarvet pasta liggende, som jeg tænkte, ville gøre sig godt i den farverige salat.

Jeg kom til at lave en for stor portion, så derfor er mængden til seks personer.
Salaten er ikke en varm salat, selv om der er oksekød i. Derfor skal ingredienserne afkøles før de blandes, så ikke salatbladene bliver kedelige.

Opskrift på salat med oksekød og pasta

800 g hakket oksekød
Smør til stegning
Salat og peber
To store håndfulde krølsalat
1 pose snack-gulerødder
2 røde æbler
3 donut ferskner
500 g flerfavet pasta (en hel pose)
4 spsk balsamico (fx Myers)

Fremgangsmåde

Brun kødet i en gryde med smør. Tilsæt salt og peber.
Lad kødet køle af og kog pastaen mør. Rens og skær grøntsager og frugt i passende stykker.
Når pastaen og kødet er afkølet blandes det hele sammen i et fad – med grøntsagerne og frugten. Krydr med salt og peber og hæld balsamico over.

Tip

Lad evt. børnene selv blande deres “salat” ude af de ting som de kan lide.

Mængde

6 personer

Salat med oksekød og pasta

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar