salat med nuggets
Salat

Salat med nuggets

salat med nuggets

Salat med nuggets – en skøn og mættende salat med kyllingenuggets.

Denne her salat med nuggets er simpelthen så lækker. Den kan både spises som en frokostsalat eller til aftensmad, og den mætter godt. Salaten indeholder både kyllingenuggets, kogte æg og avocado, og så har jeg kommet tomater i og to slags grønne salater. Til sidst er der toppet med en god dressing. Brug den du allerbedst kan lide – for det behøver jo ikke nødvendigvis at være en creme fraiche dressing.

Kyllingen har jeg paneret i æg og panko rasp. Panko rasp er grovere end alminelig rasp, og det giver en lækker og sprød konsistens. Inden kyllingen kommes i salaten er det en god ide, at lade den køle lidt af. Den må stadig gerne være lun men helst ikke direkte fra panden til salaten – for så kan det godt gå ud over den sprøde salat.

Læs også: Salat med avocado, bacon og feta, asiatisk salat og salat med dressing og feta.

Dressing til salat.

Som nævnt i starten af indlægget synes jeg, at du skal bruge den dressing, som du bedst kan lide. Heldigvis er denne salat god til stort set alle slags dressinger. Det kan både være en karrydressing, thousand island dressing, creme fraiche dressing, pesto, olie-eddike dressing eller en dressing til caesarsalat.

I stedet for iceberg salat og krølsalat kan du også sagtens bruges andre salater. Det kunne både være en blanding af rucola, feldsalat og rød salat eller hovedsalat. Man kan få så mange lækre salater og efter min mening smager det bare ekstra godt at blande dem.

Kigger du med på Instagram?
Her deler jeg hver dag opskrifter med inspiration til aftensmaden, madpakker, bagning eller søde sager. Når der er nye opskrifter eller andre indlæg på bloggen, bliver de naturligvis også delt.
>> Følg min Instagram profil her.

nuggets-salat
nuggets

Salat med nuggets

Antal 2 personer

Ingredienser

Æg og salat

  • 2 æg
  • Salat fx en blanding af iceberg og krølsalat
  • 15-16 cherrytomater
  • 1-1,5 avocado
  • Dressing

Nuggets

  • 280 g kyllingefilet
  • 1 æg
  • 2 dl panko rasp
  • Salt og peber
  • 1 tsk. mild paprika
  • Solsikkeolie

Sådan gør du

  • Nuggets:
    Slå ægget ud i en skål og pisk det sammen med en gaffel.
    Kom rasp i en dyb tallerken sammen med salt og paprika. Vend det sammen.
    Varm en pande op med 0,5-1 cm. olie i bunden.
    Skær kyllingen ud i små passende stykker og vend dem i æg og derefter i rasp.
    Brun kyllingen på panden på begge sider til de er gennemstegte. Kyllingen skal ikke vendes om flere gange, så holder paneringen ikke så godt. Steg dem færdige på den ene side før de vendes om og steges på den anden side.
    Lad kyllingen køle lidt af på en tallerken.
  • Salaten:
    Kog æggene i 5,5-6 minutter til de er smilende eller hårdkogte.
    Skyl og skær salaten ud og kom den på to tallerkener eller i skåle.
    Skyld tomaterne og skær dem i halve inden de lægges på salaten.
    Skær avocadoen ud i små tern og kom den på salaten.
    Læg også æggene på og hæld lidt dressing over.
    Til sidst lægges kyllingen på salaten inden den spises. Lad gerne kyllingen køle lidt af inden den kommes i salaten.
Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar