Salat med kylling
Salat

Salat med kylling

Salat med kylling

Salat med kylling – en lækker salat med kylling, ostetern og saltmandler.

Efter hygge kommer træning…
Jeg ♥ at hygge. Lækker mad, stearinlys, tæpper og hjemmebag kan jeg ikke få nok af.
Men nogen gange må man huske også at være fornuftig både hvad angår kost og motion.

I går lavede jeg denne lækre og dejlig mættende salat med kylling til aftensmad. Jeg synes det er dejligt med salat, især når der er en masse forskelligt i. Efter min mening bliver dressing så heller ikke altid nødvendigt. Jeg synes det er synd, at “ødelægge” smagen af alle de lækre grøntsager. Krølsalaten og agurken er fra vores egen have. Vi har rigtig meget salat, så det er bare med at komme i gang og få lavet en masse lækre sommersalater.
Tomaterne i haven er ganske langsomt på vej. Når de bliver klar, skal vi helt sikkert have en italiensk salat med feta og rødløg. Mums!

I denne kylling salat er der også strimler af squash og gulerødder. De er lavet med en kartoffelskræller. Det er ganske nemt og gør salaten ekstra fin at se på. Derudover indeholder salaten også ostetern skåret af en god ost og saltmandler. Nede under ingredienserne linker jeg til opskriften på salatmandlerne.

Se flere gode opskrifter her:
Salat
Nem kyllingesalat med kogt kyllingefilet

Salater med kylling

Salat med kylling

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2 store håndfulde krølsalat
  • 2-3 forårsløg
  • 2 gulerødder i strimler
  • 0,5 hvid eller grøn squash i strimler
  • Agurk
  • 0,5 bakke cherrytomater
  • 400 g kogt kylling eller en rest kold ovnkylling
  • Ostetern af en god ost
  • Saltmandler

Tilbehør

  • Eventuelt dressing
  • Kogte majskolber

Sådan gør du

  • Skyl salaten og skær den ud i små stykker.
    Skær forårsløgene ud i små ringe.
    Skræl gulerødderne og brug en kartoffelskræller til at lave strimler af både gulerødderne og squashen.
    Skyl agurken og skær den ud i stykker.
    Læg kyllingen på salaten. Det kan fx. være en rest kogt kylling eller kold kylling fra ovnen.
    Skær tern af en god ost og læg også dem på salaten.
    Slut af med saltmandlerne (se i linket hvordan de laves).
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.  

 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar