Salat med avocado
Salat

Salat med avocado, bacon og feta

Salat med avocado

En skøn og cremet salat med avocado, bacon og feta.

Denne her salat med avocado, bacon og feta er vi blevet ret glade for herhjemme. Det er en salat som både kan spises som tilbehør til aftensmaden, til frokost eller som en måltidssalat.
Den er virkelig god og cremet, da den både indeholder feta, avocado og en nem dressing.

Dressingen til salaten består af olivenolie, citronsaft, salt og peber. En simpel dressing uden alt for meget smag men som alligevel lige giver det ekstra til salaten.
Man kunne også undlade dressingen og i stedet hælde en creme fraice dressing eller cæsar dressing over.

Jeg har tilsat bacon i tern, men man kan også komme kylling i, hvis salaten skal bruges som en måltidssalat. Det kunne for eksempel være en rest kylling fra aftensmaden fra dagen før, kyllingefilet eller ovnkylling.
Hvis jeg ikke har tiden til at lave en ovnkylling, laver jeg gerne kyllingefilet på panden. Jeg steger det, og efterfølgende trækker jeg kødet fra hinanden med to gafler. Så bliver det næsten som pulled chicken, og det synes vi, smager rigtig godt i karryretter og salater.

Bliver der en rest salat tilbage, kan den godt gemmes på køl til dagen efter. Dog synes jeg, at salaten er klart bedst dagen den laves, da den godt kan blive lidt slatten den efterfølgende dag. Hvis du gerne vil bruge salaten som en frokostsalat i madpakken, kan jeg anbefale at vente med tilsætte dressingen og avocado.

Følger du med på min Pinterest profil?
Her kan du finde billeder af alle mine opskrifter og indlæg. De er alle delt op i forskellige kategorier, så det er nemt og overskueligt at finde.
Du kan se og følge min profil lige her – Pinterest / Madling

Prøv også disse salater:
Kyllingesalat med avocado og solsikkekerner.
Pastasalat med feta og soltørrede tomater.

Avocado salat
Salat med avocado og bacon

Salat med avocado, bacon og feta

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 500 g bacon i tern
  • Smør til at stege i
  • 1 hoved iceberg salat
  • 125 g cherrytomater
  • 140 g majs fra dåse
  • 3 små avocadoer
  • Feta

Dressing

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 0,5 tsk. fint salt
  • Peber

Sådan gør du

  • Steg baconen på en pande i lidt smør til de er sprøde.
    Hæld det overskydende fedt fra og hæld baconen ud på et par stykker køkkenrulle.
    Hak salaten ud i meget små stykker og skyl det i en sigte. Lad salaten dryppe af og hæld det ned i en skål eller ud på et fad.
    Skyl tomaterne og skær dem i både. Hæld dem ud i salaten.
    Tilsæt majsene og vend salaten rundt.
    Skær avocadoerne ud i små tern og vend også dem rundt i salaten.
    Rør dressingen sammen og hæld den ud over salaten. Vend rundt igen.
    Til sidst blandes salaten med feta og de afkølede bacontern.
    Så er den klar til servering.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk
Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar