Salat-hotdogs
Frokost

Salat-hotdogs

Salat-hotdogs

Forleden dag da jeg skulle lave frokost, skulle det gå lidt hurtigt. Jeg fandt et par salatblade, agurk, tomat og en rest frikadeller, som jeg lunede i ovnen. Der var ikke tid til at gøre noget ud af anretningen, det skulle bare være nemt, hurtigt og sundt.

Da jeg skulle spise det lagde jeg frikadellerne ned i salatbladene i stedet for at blande det hele rundt til en salat. Det mindede faktisk lidt om en hotdog men bare i en sundere udgave. I dag har jeg lavet det samme til frokost, men har gjort mere ud af måltidet og pyntet med flere grøntsager og krydderurter. Jeg har brugt purløg til at binde salatbladet sammen, så de ikke går op, når man holder på dem og spiser. Jeg overvejede først at finde noget tråd, men synes den her løsning er bedre, så det hele er spiseligt.

Salat-hotdogs

Salat-hotdogs kalder jeg dem. De er nemme at lave, smager godt og kan let varieres. Jeg kom en pølse i den ene og mini-frikadeller i den anden, men jeg tror også, at det ville smage godt med kylling eller falafel.

Salat-hotdogs

Opskrift på salat-hotdogs

2 blade hjertesalat
1 pølse
5 mini-frikadeller
Smør til stegning
2 cherrytomat
Agurk
Rødløg
Ketchup
Brøndkarse
Purløg

Fremgangsmåde

Steg frikadellerne og pølsen og anret dem i de skyllet salatblade. Bind purløg rundt om salatbladene, så de ikke går op. Fyld grøntsagerne i og kom ketchup på hotdog’en med pølsen. Spises med det samme eller tag dem med på picnic i det skønne sommervejr.

Mængde

1 person

Følg med på Bloglovin’ og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar