Safranris
Aftensmad

Safranris

Safranris

Jeg kan rigtig godt lide klistrede ris, så derfor er jeg også vild med både risotto og gryderetter med ris. Det gør mig faktisk ikke spor, hvis ris koges lidt for meget, det synes jeg kun, at de bliver bedre af. Når vi får mexicansk mad, laver jeg tit risottoris til. Det smager så godt i tortilla-pandekager eller sammen med krydret oksekød og guacamole.

De her safranris er også klistret i konsistensen, og så er de også fine at se på, synes jeg. Mange kender nok safran som det dyreste krydderi. Men det behøver man ikke at lade sig skræmme af, da der kun skal bruges ganske små mængder af det i madlavningen. Safran giver denne her flotte solgule farve og så både dufter og smager det helt vidunderligt.

Jeg kan især godt lide at bruge safran i suppe og til ris. Lidt længere nede i teksten kan I se en opskrift på suppe, hvor der er anvendt safran. Det er selvfølgelig smag og behag, hvor meget safran man ønsker at tilsætte. Men jeg synes at en halv til en teske plejer at være nok til de retter, som jeg har lavet med safran.

Hvis du er til safranris, vil du måske også synes om:
Kyllingesuppe med pasta og safran

Safranris

Safranris

Safranris

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 1 spsk. smør
  • 1 lille løg
  • 15 dl vand
  • 500 g ris (jeg har brugt jasminris)
  • 1 tsk. safran
  • 1 tsk. pulver hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. smør

Sådan gør du

  • Kom en spiseske smør ned i en gryde eller sauterpande og tænd for komfuret. 
    Hak løget helt fint og vend det på panden til det er det er blødt og lyst i farven. Kom derefter safran i. 
    Tilsæt en smule af vandet og så alle risene. Kom salt i og lidt mere vand.
    Rør risene hyppigt rundt og tilsæt mere vand indtil det hele er brugt. Mængden af vand kan godt variere alt efter hvilken type ris du bruger. 
    Risene skal koge i cirka 12 minutter, og derefter skal de trække. Hold godt øje med risene under kogningen, da de ikke må brænde på eller få for meget varme for hurtigt. 
    Tag risene af komfuret og tilsæt en spiseske smør som røres rundt.
    Lad risene trække i 10 minutter med låg over gryden inden de spises. 
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar