Romkugler til jul
Kage og dessert

Romkugler til jul

Romkugler til jul

Opskrift på romkugler til jul med julekrymmel på.

I weekenden fejrede vi Williams 11 års fødselsdag sammen med familien.
Han og jeg havde i starten af ugen holdt et lille mad-møde og sammen besluttet, hvad gæsterne skulle have at spise.
Vi startede ud med forskellige små appetizers inden aftensmaden, og senere fik vi dessert. Sammen med appetizers’erne havde jeg lavet romkugler. Det er blevet til en tradition i vores familie, at når vi holder fødselsdag så skal der være romkugler.
Og når vi nu er i december blev det til jule-romkugler, eller romkugler som jul som jeg har valgt at kalde opskriften.

Jule-romkuglerne er rulle i julekrymmel i farverne grøn, rød og hvid. Resten af opskriften følger mine traditionelle romkugler, så der er altså ikke tilsat nogen særlig jule smag. Vi kan alle sammen så godt lide romkuglerne som de er, så derfor synes jeg ikke, at der skulle rettes på ingredienserne.

I stedet for det flerfarve julekrymmel kan du også bruge kokos, spiseligt glimmer støv, hakkede mandler, kakao eller smeltet chokolade.
Opbevar romkuglerne i en beholder med låg på et køligt sted. Jeg plejer at sætte dem uden for om vinteren, så længe det ikke er frostvejr. Lige når romkuglerne tages ind eller ud af køleskabet, er de faste i det. Men efter et par minutter ved stuetemperatur bliver de helt bløde, cremede og lækre indeni.

Prøv også disse opskrifter på julekager og konfekt til julen:
Havregrynskugler verdens bedste fra min barndom.
Nem risalamande som kan laves på 10 minutter.
Hjemmelavede pebermynepastiller med chokoladeknapper.

Jule-romkugler
Julekager

Romkugler til jul

Antal 16 stk.

Ingredienser

  • 275 g mazarintærte
  • 300 g hindbærroulade
  • Eller 575 g kagerester som muffins, drømmekage, chokoladekage, kanelsnegle og wienerbrød
  • 75 g hindbær-marmelade
  • 2,5 spsk. usødet kakao
  • 75 g mørk chokolade (jeg har brugt en 70% chokolade)
  • 5 tsk. romaroma (den fra Dr. Oetker, nogle af de andre er meget kraftige)
  • 100-120 g julekrymmel

Sådan gør du

  • Skær kagerne ud i mindre stykker og kom dem ned i en skål.
    Tilsæt marmeladen og rør kagerne sammen med en køkkenmaskine eller håndmixer.
    Kom kakao i skålen og smelt chokoladen i et vandbad eller mikroovnen inden den tilsættes. Kom til sidst romaroma i dejen og rør den rigtig godt sammen til den er helt blød og ensartet i farven.
    Form kagedejen til en kugle i skålen og stil den i køleskabet i 20-30 minutter.
    Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og form 15-16 romkugler ud af dejen.
    Kom krymmel i en skål og tril kuglerne heri, så der kommer krymmel hele vejen rundt.
    Kom romkuglerne i en beholder med låg og opbevar dem i køleskabet til de skal spises.
    Lige når romkuglerne tages ud af køleskabet, er de mere faste i det. Men efter et par minutter ved stuetemperatur bliver de bløde og lækre indeni.

Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Previous Post Next Post

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar