Rødbedesalat
Salat

Rødbedesalat

Rødbedesalat

Jeg synes, det kan være svært at finde en salat som passer godt til flæskesteg. Der er selvfølgelig rødkål, og så har jeg også prøvet med denne hvidkålssalat og en rødkålssalat. De passer alle tre godt til steg, men i går da vi fik flæskesteg, prøvede jeg med en ny salat – nemlig denne rødbedesalat.

Vi spiser tit rødbeder til aftensmaden og på rugbrød, og jeg har også prøvet at lave rødbedechips, men jeg tror aldrig, jeg har brugt rødbede før i rå tilstand. Det smagte faktisk rigtig godt, og jeg blev overrasket over, hvor vellykket salaten blev. Den er meget simpel at lave, og der er ikke brugt mere end fire ingredienser plus lidt salt.

Efter at have smagt på salaten besluttede jeg ikke at komme en dressing over den. Min plan var ellers at lave en hurtig dressing med honning, olie og balsamico, men jeg ændrede mening, fordi rødbederne var så gode og saftige. Det var slet ikke nødvendigt at hælde noget væde over dem. Søren kunne ligesom mig også rigtig godt lide rødbedesalaten med feta, og han synes, at pinjekernerne passede godt i salaten. Persillen ville han gerne have været foruden, men der er vi jo så slet ikke enige.
Persille passer til alt og smager skønt ;-)

Rødbedesalat

Rødbedesalat

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 7-8 rødbeder
  • Bredbladet persille
  • 40 g pinjekerner + salt
  • 150 g feta

Sådan gør du

  • Skræl rødbederne og skyl dem. Hak dem eller riv dem på et rivejern. Jeg har brugt den røde tromle på mit elektroniske rivejern.
    Skyld og hak persillen fint og bland den sammen med rødbederne.
    Rist pinjekernerne på en tør pande med lidt fint salt. Når pinjekerne er afkølet, hældes de ud over salaten.
    Bræk fetaen i små stykker og kom den øverst på rødbedesalaten.
    Hvis salaten ikke skal serveres med det samme, så vent med at komme pinjekerne og fetaen på. Så er du sikker på, at pinjekerne holder sig sprøde, og at fetaen ikke tager farver fra rødbederne.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar lotte 26. november 2015 at 12:50

    Det lyder som en super salat og så så nem, skønt!

    • Svar Mie 26. november 2015 at 12:57

      Tak Lotte :-)
      Ja, den er meget nem og kan lige laves i en fart, hvis der mangler lidt sundt til anden eller stegen.
      Hils fra os :-)

    Skriv din kommentar